Den store og verdenskendte danske radio- og fjernsynsproducent ”Arena” var en del af Hede Nielsens Fabrikker, og derfor vil den følgende historie også delvist omhandle lidt om resten af koncernens historie. Men kort fortalt begyndte Niels Hede Nielsens søn Ove – i daglig tale blot O. Hede - af producere radioer i sin fars firma i 1928 og ”Arena” ophørte som selvstændig radio- og fjernsynsfabrik i 1970. Fra 1928 til 1955 lavede man kun radioer under navnet ”Herofon” og i 1955 skiftede man navn til ”Arena” og begyndte samtidigt også at producere fjernsyn. Fra 1970 til 1975 var virksomheden overtaget af den engelske Rank-koncern og produkterne hed ”Rank Arena”. Fabrikken lukkede endeligt i 1979.
1906: Den spæde start
Niels Hede Nielsen grundlagde i 1906 Horsens Cykellager med engrossalg af cykler og reservedele. Få år senere begyndte han selv at fremstille cykler og udvidede siden produktionen med industrigasser og rør. I 1928 gik hans søn Ove Hede Nielsen, som havde interesseret sig for radioer siden sin barndom, i gang med at fremstille radioapparater under navnet "Herofon" i et hjørne af fabrikken. Allerede i 1930 omsatte radiofabrikken for over 300.000 kroner og i 1939, hvor Niels Hede Nielsen fyldte 60 år, var den årlige produktion af sønnens ”Herofon”-radioer oppe på mere end 10.000 enheder.
Hede Nielsen samlede i 1931 cykel- og radioproduktionen på Fabrikvej i Horsens, hvor han havde købt Crome & Goldschmidts fabriksanlæg. Tre år senere åbnede han Skandinavisk Rørfabrik på en grund lige overfor. Hede Nielsen var midt i 1930'erne Horsens' næststørste arbejdsgiver med ca. 240 beskæftigede.
I fabriksbygningen blev der fremstillet cykler i stueetagen, cykelsadler på 1. sal, og radioer på 2. sal. Administrationsbygningen havde ekspedition og service i stuen og kontorer, pakkeri og kantine på de øvrige etager. Mellembygningen blev bl.a. brugt til vareind- og udlevering.
Grundlæggeren Niels Hede Nielsen døde den 2 december
1943, kun 64 år gammel. Hans to sønner Eigil og Ove Hede Nielsen var dog begge
dybt involveret i Hede Nielsens Fabrikker og havde faktisk afløst deres far og
overtaget ledelsen før hans død, så der var ingen problemer med fabrikkens
videreførelse.
Cykel- og radiofabrikken brændte natten mellem den 11 og 12 november 1946, men allerede to år efter stod en ny fabrik færdig på Fabrikvej og Hede Nielsens virksomhed fortsatte sin vækst i de nye bygninger. Kort efter krigen fik man bl.a. en enkelt ordre på 10.000 ”Herofon”-radioer til en forretningsmand i Tyrkiet.
Fabrikken havde et nærmest monopolagtigt grab på markedet for cykelsadler i Danmark med over 250.000 solgte sadler i 1962 og næsten samtlige sadler på danskbyggede cykler kom fra fabrikken i Horsens. Derudover producerede og solgte man bl.a. de kendte ”Wittler” og ”Anglo Dane”-cykler, færdige cykelstel til andre producenter samt ”Wittler”-knallerter. Desuden importerede man usamlede ”Velo”-knallerter fra Frankrig, som blev samlet på fabrikken i Horsens og videresolgt.
Størstedelen af Hede Nielsens arkiv gik til ved branden i
1946 men Horsens Byarkiv og Industrimuseet har bevaret noget materiale, herunder
en stor samling radioer, fjernsyn og cykler. Der var dog en fordel ved branden,
idet at man så kunne indkøbe nyere og bedre maskiner og finere måleinstrumenter
til produktionen samt indføre de mest moderne fabrikationsmetoder på den nye
fabrik.
I 1955 kom man med i udviklingen af datidens nyeste højteknologi, som jo var fjernsynet. Ove Hede Nielsen fik i 1957 en aftale med amerikanske RCA, verdens største radio- og TV-producent, om brug af deres diagrammer og billedrør i sine nye ”Arena”-fjernsyn, hvilket allerede her fra fjernsynets barndom betød et stort salg til både det danske marked og til eksport. På 3 år i starten af fra 1955 til 1958 steg salget af ”Arena”-fjernsyn alene med mere end 400%.
Radio- og fjernsynsapparaterne blev efter radiorørets farvel og transistorens indtog altså nu solgt under navnet "Arena", og fabrikken var i 1960'erne Danmarks største producent af radioer. Samtidig dækkede cykelproduktionen 25% af det danske marked. Hede Nielsen havde da ca. 1800 medarbejdere på landsplan og var Horsens største arbejdsplads med en stor eksport af radioer og cykler til hele Europa og resten af verden.
I 1958 var pladsen allerede igen blevet for trang, og der blev bygget en ekstra etage på administrationsbygningen og på en del af fabrikken. Man introducerede den lille smarte ”Trans Arena”, som var en såkaldt transistorradio, der som noget ganske nyt og epokegørende var en transportabel radio drevet at batterier. Få år før, da der stadig var store strømkrævende radiorør i alle radioer, ville det aldrig have været muligt at konstruere en batteridrevet radiomodtager i den størrelse.
I starten af 60’erne opfandt ”Arena”s udviklingsafdeling med chefingeniør H. Høedsholt i spidsen det revolutionerende såkaldte komponentsystem, der betød at deres apparater nu blev opbygget i moduler, hvilket både gjorde produktion og senere eventuelle reparationer hurtigere og nemmere. Man begyndte desuden at producerede pladespillere og højttalere, samt de nye stereoradioer.
Salget af fjernsyn begyndte dog nu at falde på grund af øget konkurrence fra andre producenter. De nye stereoradioer fra ”Arena” var dog blevet en stor salgssucces og alle ville nu have deres gamle monoradioer udskiftet med en stereomodel, så her var et nyt marked for ”Arena”.
Samtidigt havde flere af konkurrenterne på det danske marked måtte dreje nøglen om, både ”Linnet & Laursen” og ”To-R” var nu lukket og kun ”Eltra”, ”B&O” og ”Philips” var tilbage. I 1963 producerede ”Arena” over 200.000 enheder og var klart Danmarks største radio- og fjernsynsproducent
I
1966 byggede Hede Nielsen en ny radio/tv-fabrik på Fuglevangsvej i udkanten af
Horsens, da den gamle fabrik på Fabrikvej var blevet for lille til den voldsomt
ekspanderende produktion op gennem 60’erne. Fabrikken på Fuglevangsvej blev taget i brug i november 1966 og Arenas
salgsfolk var stadig dygtige til at sælge og havde god gang i eksporten, bl.a.
til England, Tyskland, Sverige, Norge, Finland og Holland. ”Arena” stod som
Danmarks største producent i 1967 for 46% af hele den danske radio- og
fjernsynseksport.
”Arenas”
design blev da også bemærket i udlandet. Fra 1967 til 1972 vandt Chefdesigner
Hans Werner Olsen ni IF-designpriser i Hannover for sine fjernsyn. Ove Hede
Nielsen havde personligt et meget nært forhold til sine kunder. Han havde ofte
besøg fra især København af cheferne fra de store butikskæder og mange store
handler blev indgået med håndslag eller måske nedskrevet på bagslag af en
serviet på en fin restaurant.
I 1967 kom der med farvefjernsynet et helt nyt marked for
Hede Nielsen og Arena var hurtigt i fuld
gang med at producere farvefjernsyn
. Det første apparat var en 25” modulopbygget model, der gik som varmt brød.
Man måtte tage ekstra personale ind for at følge med efterspørgslen.
I 1968 blev "Arenas" største prestigeprojekt indenfor stereo og HiFi introduceret på den store internationale HiFi-Messe i Chicago i USA. Det store anlæg hed "Arena T9000 Prestige", var udviklet af chef ingeniør H. Høedsholt og bestod af separate tuner og forstærker-enheder. Den kunne levere hele 90 watt musikeffekt, hvilket var voldsomt i 1968, og kostede ved introduktionen 10.000 kroner! Der blev desværre kun bygget 75 stk af dette unikke forstærker/tunersæt, hvoraf et idag kan ses på Radiohistorisk Museum i Ringsted.
I 1969 modtager ”Arena” en kæmpeordre på farvefjernsyn til det vesttyske marked. Ordren er større end lagerkapaciteten og man hæver produktionshastigheden væsentligt for at kunne levere til kunden året efter.
1970:
Endnu en brand
Denne ny store fabrik blev dog allerede 4 år efter ødelagt af en alt ødelæggende brand om morgenen pinselørdag 1970. Branden lagde fabrikken i fuldstændigt i ruiner og der var så meget varme på, at ruderne smeltede og glasset løb som dråber ned ad muren. Både produktionshallerne og ikke mindst det komplette varelager blev flammernes bytte. Omkring 4000 farve- og sort/hvid-fjernsyn, 12.000 radioer, 20.000 højttalere og 1000 pladespillere gik tabt ved branden.
Man anslog at der var skader for 125 millioner kroner på varelager og bygninger og leverancen til kæmpeordren til Tyskland, der stod klar til levering, gik også op i røg.
Her er hvad Horsens
Folkeblad skrev den 29 Maj 1970 efter branden:
Kriminalpolitiet
i Horsens og de assisterende sagkyndige teknikere mener nu at have fundet årsagen
til Arena-storbranden pinselørdag, hvor 700 mennesker blev midlertidigt
arbejdsløse, og hvor der ødelagdes værdier for ca. 75 millioner kroner. En
kortslutning I installationssystemet viser, at ilden må være opstået i
umiddelbar nærhed at den såkaldte varmegård. Her stod omkring et halvt
hundrede TV-apparater under en 48 timers testning. Der er muligvis opstået ild
i et af apparaterne, hvilket har medført en kortslutning og antændelse af de
mange brandbare materialer. Alarmsystemet synes at have fungeret
tilfredsstillende, men ilden har bredt sig med en fantastisk fart og i løbet af
ganske kort tid omspændt det meste af det 12.000 kvadratmeter store
fabrikskompleks. Der har været forskellige rygter fremme om, at storbranden på
Arena skulle være påsat af en eller flere hævngerrige personer.
Kriminalpolitiet i Horsens og de assisterende teknikere har i
efterforskningsarbejdet intet fundet, der kan understøtte denne påstand. Fra
kriminalpolitiets side har der I intet været at udsætte på Horsens kommunale
brandvæsens effektivitet under alarmeringen og slukningsarbejdet. Arena
storbranden kan sammenlignes med tidligere brande i tilsvarende moderne
fabriksbygninger. Brandvæsenet har været stillet pa en håbløs opgave med at
bekæmpe ilden, der med eksplosionsagtig hast har bredt sig i de lange og
usektionerede produktionshaller.
Inden
branden havde man heldigvis fået mikrofotograferet alle ”Arenas”
produktionstegninger, og de lå i sikkerhed på den gamle fabrik på Fabrikvej,
hvor designafdelingen havde til huse. Desværre fik
branden alligevel store markedsmæssige konsekvenser for Arena Radio og TV.
Markedsandelen i Danmark faldt hurtigt fra 30 til 15 procent, og for at få
forsikringssummen på 75 millioner udbetalt, skulle fabrikken enten genopbygges
eller sælges med fortsat produktion for øje.
”Philips” havde
nu indstillet sin produktion i Danmark, ”Eltra” var lukket og ”B&O”
var i 1970 altså var den eneste danske konkurrent, men alligevel gik
”Arena” nogle meget svære tider i møde
Familien Hede Nielsen valgte i 1971 at sælge til Rank Bush Murphy fra England, der overtog 80 procent af aktiekapitalen, mens familien selv beholdt de 20 procent. Rank Bush Murphy var en del af den kæmpemæssige Rank-organisation, som også omfattede bl.a. Rank Xerox og hele koncernen havde i 1970 en aktieværdi på 16 milliarder kroner. Så der var penge nok bag den nye ejer. Rank genopførte fabrikken og et nyt selskab ved navn "Rank Arena" videreførte produktionen.
Mens fabrikken genopbyggedes etablerede man en nødproduktion med 165 medarbejdere i de gamle lokaler på Fabrikvej, der kun fire måneder efter branden spyttede den første T2700-radio ud af samlebåndet. Kort tid efter blev den første meget mere avancerede T2600-radio samt nye grammofoner og højttalere leveret fra nødfabrikken.
Rank Radio, som havde næsten 5000 ansatte i England, var et nærmest ukendt navn udenfor England og USA, så en af grundende til overtagelsen var, at man ville etablere sig især i Vesttyskland, hvor Arena jo allerede var et kendt navn og allerede havde en stor og effektiv salgsorganisation.
Den nyopførte fabrik stod klar i august 1971.Hifi forstærkere,
radioapparater og højttalere blev produceret fra bunden på den nye fabrik i Horsens. Alle fjernsyn kom nu som chassiser
fra Ranks store fabrik med 2500 ansatte i Plymouth i England og blev i Horsens
samlet og sat i dansk designede trækabinetter.
Ove Hede Nielsens søn
Leif Hede Nielsen (født i 1940) blev ansat som direktør for afsætning. Han havde
forinden fået en handelsuddannelse hos Vitrohm A/S i Danmark og Vesttyskland.
Efter en handelsmæssig uddannelse, som udbyggedes med sprogskoler i Hamburg og
Barcelona, fik han ansættelse hos RAC i USA og et år senere hos firmaet
Plessey i London, hvor han bl.a. lærte international handel. Han tiltrådte
allerede i 1964 som direktionssekretær i ”Arena”.
Eigil Hede Nielsens
søn Niels Hede Nielsen (født i 1936) blev administrerende direktør. Den nye
ledelse måtte dog hurtigt iværksætte nedskæringer for at øge lønsomheden i
det gamle firma og allerede i 1971 lukkedes lager og serviceafdeling i København.
Allerede 3 måneder
efter indvielsen af den nye fabrik i august 1971 havde Rank Bush Murphy placeret
eksportordrer på 11 millioner kroner i den nye fabrik, så der kom hurtigt gang
i samlebåndene og samtlige 700 ansatte som blev arbejdsløse efter branden var
blevet genansat. Produktionen gik så godt, at Rank-Arena i 1972 producerede 300
farvefjernsyn om dagen, i øvrigt udviklet af ingeniør Erik Rugaard. Omkring
1972 begyndte man at sælge egentlige Rank Arena HiFi-produkter, hvilket ikke
var nogen succes og salget dykkede kraftigt. Produkterne havde ikke mere noget særkende
og lignede efterhånden de konkurrerende producenters modeller mere og mere.
I 1971 udtræder
stifteren Niels Hede Nielsens børnebørn Leif og Niels Hede Nielsen fra
ledelsen af ”Rank Arena” og kort tid efter sælger familien de resterende
20% af aktierne til Rank. I 1974 dør Ove Hede Nielsen, kun 66 år gammel.
Konkurrencen fra især de japanske producenter var hård og det gik nu meget hurtigt ned ad bakke for ”Rank Arena”. Rank-organisationen gav op og medarbejderne forsøgte at køre fabrikken videre, men i 1975 lukkede ”Nordens mest moderne radio- og fjernsynsfabrik” for stedse. Derefter blev virksomheden overtaget af det medarbejder-ejede 3F (Folke Fjernsyns Fabrikken) der kortvarigt bl.a. byggede en Tungsram-radio med en meget avanceret sort front fyldt med røde lysdioder og fingertouch-knapper. Man fik aldrig rigtigt fik gang i en større produktion og selskabet gik konkurs i 1979.
Rank-organisationen ejede dog stadig navnet ”Rank Arena” og begyndte omkring 1975 kortvarigt at markedsføre ”Rank Arena”-produkter som blev licensproduceret andre steder i verden.
Hede Nielsen Fabrikker stoppede fremstillingen af jernrør i 1974 og cykelproduktionen (ca. 45.000 cykler årligt) ophørte i øvrigt først i 1979, da hele cykelfabrikken brændte og man ikke fandt det rentabelt at genoptage produktionen. Eigil Hede Nielsen døde i februar 1991, 86 år gammel og var aktiv i virksomheden til det sidste.
Tilbage er produktionen af gasarter, som i 1990'erne blev fusioneret med franske firma Air Liquide. Det nuværende Hede Nielsen A/S ejes primært af Familien Hede Nielsen Fond og en række familiemedlemmer og Air Liquide ejer 43% af aktierne i selskabet. Det pudsige ved historien om Hede Nielsens Fabrikker er altså, at det som i 1906 var et biprodukt på firmaets cykelfabrik i dag er blevet hovedproduktet.
