SVØMMEHALSKVARTERETS VEJE OG DERES OPRINDELSER

Her vil jeg gennemgå historien bag vejene i Svømmehalskvarteret, som ligger mellem Falkoner Alle, Godthåbsvej, Nordre Fasanvej og Nyelandsvej på Frederiksberg.

Desuden har Frederiksberg Kommune  (klik derefter på menuen "om kommunen" og vælg "frederiksberg stadsarkiv og historie" - jeg kan ikke få et direkte link til at virke!) også en meget udførlig beskrivelse af nogle af byens veje og områder på deres hjemmeside. Jeg har selv samlet disse beskrivelser, bl.a. med en spændende gennemgang af jernbanerne på Frederiksbergs historie,  på en side HER. Man kan desuden downloade nogle spændende PDF-filer med forslag og beskrivelser af historiske byvandringer på Frederiksberg hos Stadsarkivet. 

Længere nede af siden er der en liste over andre tidligere og nuværende vejnavne på Frederiksberg udenfor Svømmehalskvarteret som har en speciel historie, altså ikke det store flertal af veje i kommunen som blot er opkaldt efter kendte personer, pipfugle eller andre tilfældige navne. Disse mange veje kan man læse om i bogen som er omtalt nederst på siden.  

Jeg vil her især henlede opmærksomheden på historien bag veje som Alhambravej, Klammerivejen, Lampevej, Hollændervej, Nitivej og Rolighedsvej som alle har en særlig historisk betydning.

AKSEL MØLLERS HAVE – vedtaget 15/11-1965.

Opkaldt efter Aksel Møller (1906-58), konservativt folketingsmedlem fra 1939-58 og Borgmester på Frederiksberg 1948-50 og 1954-58.

BENTZONSVEJ – anlagt omkring 1897.

Gik oprindeligt fra Lyøvej til Godthåbsvej. Den nuværende Sprogøvej (officielt navngivet 15 Oktober 1919) på den anden side af Nyelandsvej hed indtil 1914 først Bentzonsvej og senere Bentzonsvejs Forlængelse. Passagen med nr. 48B og 50A - forbindelsen til Langelandsvej 47B og 49A - hed indtil 1932 Wagners Alle.

Opkaldt efter Stephan Nyelands anden hustru Jensine Louise Vendila Bentzon (1793-1869).

BJARKESVEJ – anlæggelsestidspunkt usikkert, kendt i vejviseren fra 1919.

Bjarke, den berømteste af Rolf Krakes kæmper. Jord til vejen eksproprieret 1902, i 1910 foreligger regnskab for vejanlæg fra Falstersvej til De Classenske Boliger, resten gennemført i forbindelse med opførelsen af Frederiksberg Svømmehal ved Yrsavej i 1934.

DE CLASSENSKE BOLIGER

Efter koleraen 1853 ville man bygge nye arbejder-boliger. Lægeforeningen begyndte at bygge på Østerfælled.

Hvor Frederiksberg svømmehal og Aksel Møllers Have ligger i dag, var der i første halvdel af 1800-tallet frugtbare marker. Her havde Det Classenske Fideikommis fra 1866-1881 ladet opføre en hel by (24 langhuse med lejligheder til 378 familier) for ”at hjælpe og lindre fattigdom og elendighed”. Det var efter koleraepidemien i 1853. Epidemien dræbte hen ved 5.000 mennesker, og efterfølgende var der megen debat om boligstandarden i hovedstaden. For at gøre noget ved sagen besluttede Det Classenske Fideikommis at opføre en række ’sunde arbejderboliger’.

Det Classenske Fideikommis var en filantropisk fond, der var stiftet af generalmajor J. F. Classen, som i 1700-tallet havde skabt sig en formue ved at lave krudt og kugler i Frederiksværk. En del af hans penge gik altså nu til at gøre noget for arbejderstanden.

Grunden, som Fideikommis’et købte, strakte sig fra Godthåbsvej til den nuværende Nyelandsvej på den ene led, og fra Yrsavej hen mod Langelandsvej på den anden led. Rækkehusene var i to etager, og lejlighederne var små. Beboerne måtte hente vand ved fælles haner og selv bære det beskidte vand ud igen, da der ikke var noget afløb i selve lejlighederne, ligesom der heller ikke var noget toilet.

Den lille by var et modstykke til f.eks. Schøn­bergsgade-kvarteret, idet den blev opført efter datidens nye hygiejniske og sociale ideer og skulle give sunde boliger for de dårligst stillede. Der var forskellige kollektive foretagender som børneasyl, vaskeri og butikker. Der blev indrettet en kommunal biskole i 1869, og der byggedes egen kirke 1878-80, også opført ved arkitekt Tvede. Menigheden havde også sin egen præst. Da ejendommene blev saneringsmodne, vedtog kommunen at nedrive bygningerne og købte dem 22. marts 1909. Bo­ligerne havde da længe været udsat for kritik, og kvarteret var blevet et slumkvarter. Nedrivningen begyndte næsten straks, men bolignøden under og efter den første verdenskrig bevirkede, at den først sluttede sidst i 1950'erne. Kirken blev nedrevet i 1912. På en del af grunden opførtes 1941–45 beboelsesejendommen »Godthåbs Haver, der nu indgår i Aksel Møllers Have (se denne).

I 1880 blev ”Classerkirken”, en lille rødstensbygning med to korte korsarme, tårn og indvendigt bjælkeloft, indviet som kirke for området. Kirkens første præster var Johannes Levinsen, der døde allerede 1884 og Carl Johannes Tolstrup, der 28 år gammel blev præst ved Classerkirken i 1898. Tolstrup havde i 3 år efter sin embedseksamen været huslærer ved hoffet hos kronprins Frederik, den senere Frederik VIII. Tolstrup beskrives som en dygtig igangsætter og organisator, og han fik et virksomt menighedsliv til at blomstre frem, ikke mindst for de unge. Godthaab sogn oprettedes 30. september 1909 og omfattede de Classenske boligers distrikt samt dele af Mariendal, Skt. Lukas og Skt. Thomas sogne. Classerkirken blev brugt som midlertidig sognekirke, indtil Godthaabskirken på Nyelandsvej kunne indvies 19. marts 1911, men blev derefter revet ned. Classerkirken havde altså en usædvanlig kort ’levetid’ på kun 30 år.

FALKONER ALLE – egentligt anlagt omkring 1670, navnet er fra før 1811.

Hed først Alléen til Falkonergården, der kendes fra 1670. Opkaldt efter Falkonergården for enden af den nuværende Falkonergårdsvej, gården opkaldt efter det Falkoneri som Chr. V anlagde i 1670. Vejen var først en lukket kongevej med aflåste porte ved Jagtvej og Allégade, så Kongen kunne få uhindret adgang til sine falke på gården. I 1765 fik lodsejerne nøgle til portene og vejen blev delvist åbnet for færdsel. I 1770 blev der anlagt en stenbro i midten, flankeret af smukke allétræer i begge vejsider, disse måtte dog efter få årtier lade livet på grund af  vejens udvidelse.

Fra nr. 66 og frem til Rolighedsvej lå Rubens Fabrikker, som primært var et kæmpe væveri med flere hundrede ansatte, indtil omkring 1900. Inden da lå ejendommen Landlyst på stedet, dennes hovedbygning, som lå præcist hvor indkørslen til Hostrups Have ligger idag, blev derefter ombygget til hovedbygning i Rubens Fabrikker. På dette sted ligger i dag beboelsesejendommen Rubens Stiftelse, som blev grundlagt af Familien Ruben efter fabrikkens udflytning fra byen.

Lige overfor lå ejendommen Sindshvile, læs om den under Sindshvilevej. 

Bag smøgen mellem nr. 112 og 120 lå Falkonergården, hvor der fra 1670 til 1810 blev opdrættet islandske hvide jagtfalke og norske grå jagtfalke, dels til hoffets eget brug dels som gaver til andre adelige. Den sidste falkejagt var i 1803 og falkoneriet blev altså nedlagt i 1810. I 1842 grundlagde Carl Feilberg Falkonergårdens Fabrikker til fremstilling af sæbe og parfume i ejendommen, han testamenterede senere ejendommen til Frederiksberg Kommune til bolig for frederiksbergske embedsmænd. Selve den 4-længede Falkonergård forfaldt gennem årene og idag står kun den stærkt ombyggede sydlænge tilbage, som kan ses ved at gå ind i ovennævnte smøge. I 1918 byggedes ved siden af gården en en herregårdslignende villa med Knud Køster som arkitekt og kommunen benytter i dag denne bygning som børnehave for taleretarderede børn.

FASANVEJEN – oprettet 1682.

Navnet efter Fasangården i det nuværende Frederiksberg Have, gården var den ældste bolig for kongens fasanmester, opført 1682. Fasaneriet blev nedlagt i 1789. Adam Oehlenschlaeger blev senere tildelt gården som sommerbolig og tilbragte flere somre der indtil sin død i 1850 og samme år holdt H.C. Ørsted sit 50 års lærerjubilæum i huset. Senere lavede maleren Gunnar Sadolin en række farveforsøg i et kvistværelse på gården, der resulterede i grundlæggelsen af farvefabrikken Sadolin & Holmblad.

GODTHÅBS HAVE – anlagt omkring 1943

En del af Godthåbs Have hed til september 1943 Yrsa Plads, fra 1 maj 1966 indgået i Aksel Møllers Have.

GODTHÅBSVEJ – en af Frederiksbergs ældste veje, først navngivet i 1855.

Opkaldt efter gården ”Store Godthåb” fra 1768, der stadig ligger overfor Duevej. Oprindeligt gik vejen helt til Vanløse, denne strækning hedder nu Bellahøjvej, Sallingvej og Jyllingevej. I 1664 kaldtes vejen ”Den Gamle Kongevej” og senere Grøndalsvejen, efter gården ”Grøndal”, som lå der hvor Grøndal Station ligger idag. Det meste af gårdens jorde blev i 1907 solgt til Frederiksberg Kommune, som udbyggede sit nye hospital på området syd for gården, efter at have overtaget Københavns Amts Sygehus´ bygninger på Bergersvej (senere Nyelandsvej).

GULDBORGVEJ – anlagt omkring 1900 – navngivet 24/6-1901. (tidligere QUISTVEJ, se denne)

Opkaldt efter færgebyen Guldborg på Lollands østkyst.

HELGESVEJ – anlagt før 1884, navngivet 19/6-1884.

Efter Helge, dansk sagnkonge, bror til Hroar, fader til Rolf Krake. Moderen var Helges egen datter Yrsa.

LANGELANDS PLADS – anlagt 1895, navnet fra Juni samme år.

Se under Langelandsvej

LANGELANDSVEJ – anlagt omkring 1895, navnet godkendt 1890.

Opkaldt efter Stephan Nyelands første kone Anne Kirstine Langeland (1798-1823), datter af proviantforvalter og krigsråd Rasmus Langeland (1767-1837). Han købte i 1814 22 tdr. land af Sindshviles jorder og anlagde en lyst og avlsgård.

Som det ses, er Langelandsvej opkaldt efter Stephan Nyelands første kone Anne Kirstine Langeland og ikke efter øen syd for Fyn. Dette var dog allerede gået i glemmebogen få år efter, da andre veje i området skulle navngives, således blev disse "ligeledes" opkaldt efter øer i det sydlige Storebælt, såsom Falster og Lolland.

LOLLANDSVEJ – anlagt omkring 1900, navnet er fra 1898.

Opkaldt efter øen Lolland og gik oprindeligt helt ud til Nyelandsvej, men omkring 1922 blev de ubebyggede grunde mellem Falstersvej og Nyelandsvej udlagt til Idrætsplads og Falstersvej bebygget. Den sydlige del kom derefter til at hedde Nandrupvej. Derfor starter husnumrene på Lollandsvej midt i talrækken. Skolen på Lollandsvej er bygget 1898-99.

NANDRUPVEJ – anlagt først som Lollandsvej omkring 1900, navnet er fra 22/6-1922.

Opkaldt efter læge på Frederiksberg Hospital og kommunalpolitiker Stephan Nandrup (1863-1916).

NEUMANNSVEJ – anlagt 1880´erne, navnet kendt fra 1890.

Lille halv gade fra Godthåbsvej 12 til Holger Danskesvej 11, fra 1928 omdøbt til Holger Danskesvej 13-17. Murermester Christian Ludvig Neumann (1851-1929) byggede i 1887-89 en hjørneejendom på stedet.

NYELANDSVEJ – anlagt 1883-84, navngivet 17/4-1884.

Stephan Peter Nyeland (1793-1875), proviantforvalter i søetaten og justitsråd. Anlagde en del af Nyelandsvej, Langelandsvej og Bentzonsvej.

QUISTVEJ – anlagt omkring 1900, nu GULDBORGVEJ, se denne.

Opkaldt efter Grosserer Quist, som anlagde vejen.

ROARSVEJ – anlagt omkring 1884, navngivet 19/6-1884.

Opkaldt efter Roar (Hroar), dansk sagnkonge, søn af Lejrekongen Halvdan og broder til Helge.

ROLFS PLADS – Anlagt og navngivet 1917, udvidet 1940.

Se under Rolfsvej.

ROLFSVEJ – anlagt omkring 1895, navngivet 19/6-1884.

Rolf Krake, dansk sagnkonge, søn af Helge.

SINDSHVILEVEJ – Planlagt 1880, eksisterende 1882, navnet kendt 1883.

Opkaldt efter ejendommen Sindshvile, på vestsiden af Falkoner Alle som oprindeligt hed Sophienlyst. Første ejer efter en auktion i 1765 var falkonermester Jacob Verhuven. Købt i sommeren 1804 af professor J.F.W.Schlegel, der omdøbte den til Sindshvile og opkøbte flere tilstøddende lodder. En senere ejer solgte halvdelen af jordene til krigsråd Rasmus Langeland. Sindhviles hovedbygning var et grundmuret, to-etagers herskabeligt beboelseshus, haven alene var 2½ tdr. land stort. Sindhvile og Nyelands gårde lå i ensomhed i området indtil udstykningen tog fart i slutningen af 1900-tallet.

YRSA PLADS – anlagt på De Classenske Boligers areal, 20/9-1943 omdøbt til GODTHÅBS HAVE.

Oprindeligt kommunal oplagsplads. Se under Yrsavej.

YRSAVEJ – anlagt omkring 1884, navnet fra19/6-1884.

Yrsa, sagnkongen Helges datter med sakserdronningen Oluv og moder til Rolf Krake.

Og her kommer så listen over veje udenfor Svømmehalskvarteret:

Alhambravej fra Frederiksberg Alle 40 til Gammel Kongevej 111. Vedtaget anlagt 1870. Navnet fra 4. august 1870. Offentlig vej.

Alhambra, efter kongeslottet i Granada med den berømte løvegård. Her et forlystelsesetablissement. hvis område strakte sig fra Alhambravej over Hauchsvej ned mod Sankt Thomas Alle. Det var planlagt af Georg Carstensen (1812–57) som en konkurrent til Tivoli, fordi dettes aktionærer ikke påny ville have Carstensen ind i ledelsen. Alhambra åbnede den 24. august 1857, efter Carstensens død. Det var meget folkeligt, og der udfoldedes stor pragt. Blandt andet skal Amicis fest-fyrværkerier have været enestående. Også belysningen vakte begejstring, fordi man i modsætning til Tivoli, der på denne tid kun havde tran-lamper, brugte gaslamper. Der var et stort teater med landets største antal tilskuerpladser. Her blev opført folkelige skuespil. Pantomime-teatret lå, hvor nuværende Alhambravej 13 ligger. Alhambra var meget populært, men blev forfulgt af en række uheld og måtte Lukke allerede 1869, hvorved mange håndværkere blev ruineret. Nedrivningen begyndtes i 1871. Etablissementets hovedvej var nuværende Hauchsvej.

Bagerstræde fra Vesterbrogade 48 til Gl. Kongevej 32B. Indlemmet i København i Oktober 1880.

Navnet skyldtes en gammel bagergård Vesterbrogade 50.

Fabrikvej (nu Stæhr Johansensvej) fra Nordre Fasanvej til Emil Chr. Hansensvej. Anlagt 1901-02. Navnet godkendt 9 september 1903. Navn efter de planlagte fabrikker.

En forlængelse til Tesdorpfsvej og videre til grænsen var tiltrådt i 1905, men blev ikke gennemført. Det drejer sig om den strækning, der løber gennem Nordiske Kabel- og Trådfabrikker, og som blev overtaget af fabrikken og lukket med porte i begge ender. Den projekterede forlæn­gelse på den anden side af Dalgas Boulevard blev til Bernhard Bangs Alle (se denne).

Nr. 5. Frederiksberg tekniske skole, delvis færdig og taget i brug 1. august 1971, arkitekt Hans Hannibal. Nr. 7. Handelshøjskolen i København, indviet sidst i september 1972, arkitekt Hans Hannibal. Nr. 8. Frederiksberg Forbrændingsanstalt. Ældste anlæg bygget af kommunen, taget i brug september 1903. Ny forbrændingsanstalt byg­gedes 1932-34, projekteret og bygget af A/S Vølund i samarbejde med kommunens tekniske forvaltning, taget i brug september 1934.

Finsensvej fra Nordre Fasanvej 11 til Jernbane Alle. Anlagt 1755 som landevej til Bogholdergaarden i Vanløse. Navnet fra 1. januar 1906. Offentlig vej.

Den yderste del fra Flintholmen til Vanløse hed Vandløsevej, den øvrige del først »Vejen til Numrene« (numrene på de da lige numme­rerede lodder), senere Lampevej, som vejen fra Falkoner Alle til Fasan-vejen, eller Lampevejens Forlængelse.

Niels Ryberg Finsen (1860–1904), læge. Cand. med. 1890. Titulær professor 1898. Han påviste visse lysstrålers værdi som lægemiddel. Med lysbehandlingen af hudtuberkulose (fra 1895) indledtes hele den mo­derne stråleterapi, og Finsen nåede også inden sin død at få organiseret lupusbehandlingen. Hans eksperimenter over lysstrålernes skadelige og gavnlige virkninger på levende organismer farte frem til brugen af lysbadet som lægemiddel. Finsen blev verdensberømt og fik 1903 Nobel-prisen. Værker: »Om Lyset som Incitament« (1895). »Om Anvendelse i Medicinen af koncentrerede kemiske lysstråler« (1896).

Da man enedes om at give den oprindelige Lampevej navn efter en læge (Howitz), faldt det naturligt at vælge et andet kendt lægenavn til resten af vejen. Nr. 72–76. Frederiksberg Elektricitetsværk, bygget 1908, nedrevet i slutningen af 1970/71. Frederiksberg Gasværk (Flintholm-Værket), bygget i slutningen af 1895 af Det danske Gaskompagni. Overtaget af kommunen 1921. Nedlagt 1964.

Flintholm Alle fra Finsensvej 86, lukket vej. Anlagt 1935–36. Navnet vedtaget 15. oktober 1934. Offentlig vej.

Flintholm, en gammel gård af Godthåbs jord, matr. nr. 11, på 25 tdr. land, købt 1785 af landmand Jacob Nielsen Flindt. Efter skiftende ejere købte kaptajn Classen i 1827 ejendommen, nedlagde den som landbrug og lagde jorden til Grøndal. Stuehuset med 1½ td. land blev nyt lyststed under forskellige ejere. Fra 1872 til 1938 anvendt som epidemihospital. Jorden overtoges af Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Alle fra Værnedamsvej l til Allegade 4. Delvis grænse med København, nr. 15–63 og alle lige numre Frederiksberg Kom­mune. Anlagt 1700–1704, foreløbig dog kun fra den lille runddel. 1734 blev alleen ført helt igennem til Vesterbrogade og Værnedamsvej. Tids-punktet for første anvendelse af navnet ukendt. Offentlig vej.

Kaldtes i begyndelsen »Den nye Kongevej«, hvorved Gammel Kongevej fik sit navn. Den har også været kaldt »Slots Alle« og »Konge Alle «.

Navnet, alleen til Frederiksberg Slot.

Blev anlagt som en storstilet indkørsel til slottet med firdobbelte trærækker, lukket med porte i begge ender, først af træ, siden af jern. Den sidste (ved Lille Runddel) populært kaldet Jernporten nedlagdes 1872 og flyttedes til Søndermarken ved hjørnet af Roskildevej og Pile Alle. Som kongevej var Avenue de Paris i Versailles dens forbillede. Grundejerne fik udleveret nøgle. I 1781 var det helt forbudt at færdes med heste, men efterhånden som grundene blev bebygget, lempedes forbudet. I 1833 tillodes kørsel, dog ikke arbejdskørsel og ridning. 1863 kommer sporvognen fra Runddelen til Sankt Annæ Plads, og alleen er nu offentlig. 

Frederiksberg Alle har altid stået i forlystelsernes tegn. På Runddelen fandt de tidligste løjer sted, idet de danske hollændere her slog katten af tønden. På nr. 2, 4 og 6's grund lå i 25 år Møllers Voks-kabinet, indtil det i 1870 gik op i luer. Der var Alhambra, som omtales under Alhambravej. På den lille runddel lå Monigattis sangerinde-pavillon. I nr. 24 lå ejendommen Sommerlyst, ikke at forveksle med forlystelsesetablissementet. Her havde skuespillerparret Peter Nicolai Nielsen (1795–1860) og Anna Nielsen (1803–1856) deres litterære hjem 1841–50, der fik sin plads i vor kulturhistorie som modsæt­ning til det Heibergske hjem. Længere ude lå Ratzenborg, der blev til forlystelsesetablissementerne Sommerlyst og Alleenberg. Her kom senere ABC Teatret og Fønix Teatret, sidstnævnte også med nav­nene Frederiksberg Teater og Aveny Teatret. På den anden side i nr. 1 havde ølhallen Valhalla til huse. Senere havde restauranten Osborne lokaler her, nu – et moderne højhus. Længere ude koncert-pavillonen Odeon, der 1869 blev til Frederiksberg Morskabsteater med de berømte sommerrevyer. Fra 1904 til 1911 hed det Frederiksberg Teater, 1914–17 Alexandrateatret, 1917–43 Betty Nansen Teatret, derefter Alle Scenen og nu Ungdommens Teater. 

I forrige århundrede var der ved bestemte træer stationeret 14 koner, der solgte brød og frugt. Der var også en halv snes kiosker, der solgte sodavand og selters.

Nr. 76–78. Her lå Jeanne d^'Arc-Instituttet (den franske skole), der ved en fejltagelse blev bombet i forbindelse med bombningen af Shell-huset 21. marts 1945. Der omkom 128 mennesker, heraf 87 børn. Nr. 63. Frederiksberg Kirke, indviet 1734. Bygget efter tegning af Felix du Sart. Frederiksberg ældre kirkegård.

På den såkaldte Lille Runddel, også kaldt Sankt Thomas Runddel, afsløredes 29. december 1932, på 75 års dagen for Frederiksberg Kommunes selvstændighed, to mindebrønde. Den ene med en amagerkone til erindring om byens første beboere. Den anden med en falkonersvend holdende en jagtfalk. De to springbrønde er tegnet af arkitekt Aage Lauritzen. Bronzefigurerne er udført af Jeno Meister.

Fuglevangsvej fra Bülowsvej 36 til H.C.Ørstedsvej 45. Anlagt og navngivet omkring 1852. Den eneste vej på Frederiksberg hvor husnumrene ikke begynder tættest på Kongens Nytorv, hvilket skyldes at vejen er fra før reglen blev etableret.

En teori er, at navnet skyldes, at området en gang blev kaldt for ”folevang”, en mark hvor de omkringboende vognmænd lod deres foler (følhoper) græsse. Herved først navnet Folevangsvej. Vejen er anlagt af F.C. Bülow.

Grøndalsvej fra Stockflethsvej 39 til C. F. Richs Vej 80. Anlagt delvis før 1901, hvilket år projekteringen iøvrigt fandt sted. Navnet første gang i vejviseren 1929. Privat vej.

Opkaldt efter ejendommen Grøndal (eller Grønnedal). hvis tidligste navn var Kalthus. Det forekommer i Sokkelund Herreds tingbog i 1626. Husets daværende beboere synes at have fort tilsyn med den nærlig­gende åsluse og nogle fiskedamme. Grunden lå ved den gamle vej til Islev mark (nuværende Godthåbsvej). Gården har på et tidspunkt (vistnok 1670) tilhørt Niels Juel, søhelten. En af hovedstadens store forret­ningsmænd, Peter Klaumann, købte den derefter, og han kaldte den Grøndal (1689). De næstfølgende hundrede år var der talrige ejere, som bl. a. gjorde gårdens navn kendt ved at modtage sommergæster. Man kan f. eks. i »Kiøbenhavns kgl. Postrytter« for 1. maj 1747 finde en annonce om »commode Logement« på »den bekendte gamle Klaumanns Gaard«. En af de sidste ejere var bondevennernes fører Balthazar Christensen (1802–1882), der købte ejendommen i 1835 og havde sit hjem der indtil sin død. Gården lå, hvor nu bybanen går under Godthåbsvej.

Hollændergade – hollændernes tidligere bygade, senere Alléen og nu Allégade.

Hollændervej,  fra Amicisvej 13 til Allegade 14. Anlagt 1889-1890, navnet vedtaget 17 Oktober 1889.

Relation til Hollændergade, som Allégade jo kaldtes omkring 1650, da Frederik III anlagde ”Ny Hollænderby” med 20 gårde fra Runddelen til Smallegade.

Navnet forslået af P.G. Ramm.

Hostrups Have har været beboet af mange kendte danske personligheder. Skuespillerinden Marguerite Viby boede i Hostrups Have, hvor hendes datter skuespillerinden Susse Wold 6. oktober 1952 fejrede sin konfirmation. Skuespilleren Preben Neergaard, Jens Otto Krag, Klaus Rifbjerg samt ikke mindst Frederiksbergs navnkundige borgmester Arne Stæhr-Johansen boede også kortere eller længere perioder i Hostrups Have.

Navneændring til Peter Bangs Vej vedtaget 8. oktober 1868, hvor der samtidig forelå forslag om at kalde vejen Diakonissevej. Omkr. 1870 skal den uofficielt have været kaldt Enighedsvej.

Lampevej. Nuværende Howitzvej og Finsensvej (se disse). Anlagt om­kring 1755. Navnets oprindelse og datering er uklar. Navneændring 1906 til Howitzvej. Hed oprindelig »Vejen til Numrene«, vejen til de nummererede lodder.

Om vejens navn: Længe var de eneste lygter på Frederiksberg de to på portpillerne ved indkørslen til Frederiksberg Alle, så folk måtte finde vej så godt de kunne. En overlevering (ifølge Nystrøm) fortæller, at Lampevejen fik sit navn, fordi byens jordemoder lod hænge en lampe uden på sit hus i gaden, for at ægtemændene hurtigt kunne finde vej til hende. I hvert fald var der 1840 et hus på Frederiksberg med navnet »Lampehuset«. Dets beliggenhed er imidlertid ikke fastslået.

Vejens mærkeligt snørklede forløb bag Smallegade skyldes, at vejen er lagt i grundenes skel.

Sørgeligt kendt blev vejen i 1889. Den 12. februar fandt nogle arbej­dere en mand liggende i grøften. Det viste sig, at han var myrdet. Det var en snedkermester Carl Sørensen fra Vanløse. Han havde dagen før hævet 3000 kr. for et prioritetslån. Disse penge var væk. Der var altså tale om et rovmord. Vognmand og restauratør C. A. C. Schick, Gammel Kongevej 171, blev straks anholdt og sigtet. Han var sidst set sam­men med den myrdede. Schick nægtede, og det lykkedes ikke at få mordet opklaret. Imidlertid fik Schick så god og nærgående søgning i sin beværtning, Cafe du American, (folk troede bestemt, at han var gerningsmanden), at han foretrak at sælge forretningen og udvandre til De forenede Stater. Hvordan han klarede sig der, vides ikke, men på sit dødsleje tilstod han at have myrdet snedkeren. Dette uopklarede mord gjorde et så stærkt indtryk, at folk på vejen søgte om et andet navn i stedet for det berygtede Lampevej. Kommunalbestyrelsen beslut­tede da i maj 1905, at vejen fra januar 1906 skulle hedde Howitzvej.

Mariendalsvej fra Falkoner Alle 81 til kommunegrænsen ved Grøndals-åen. Anlagt til Nordre Fasanvej 1883. Forlængelsen 1902. Navngivet 1883. Strækningen vest for Drosselvej privat, resten offentlig vej.

Mariendal, navnet på en ejendom, der lå på vestre side af Falkoner Alle. Det var den vestre del af den store kongelige hømark mellem Islevvejen (Godthåbsvej), Falkoner Alle og Ladegaardsåen, der 1765 blev købt af to kompagnoner, Peter West og Mogens Nørager. Den del, der kom i Nøragers besiddelse, kaldtes »Falkendal«. I 1784 ejedes den af Jacob Dahl, der gav den navnet Mariendal, efter at det første Marien­dal havde fået navnet Rolighed. Derefter blev ejendommen ved med at skifte ejere i hurtig rækkefølge. Der var i 1830'erne et grundmuret toetagers stuehus og tre bindingsværksstuehuse, og godt 50 tdr. land. Omkring 1880 kom ejendommen i kreaturkommissær N. Josephsens besiddelse. Han lod den udstykke og anlagde det smukke villakvarter med de kongelige græske navne: Kong Georgs Vej, Dronning Olgas Vej og Prins Constantins Vej foruden andre veje (se også Nitivej).

Marielystvej fra Peter Bangsvej 97 til  Rådmand Steins Alle 24 fra 1918-1964. Navnet fra 1918.

Marielyst, navnet på en nedrevet ejendom på stedet, opkaldt efter ejeren Jomfru A. Marie Hansen. Hun ejede kun gården fra 1866-68, men senere ejere syntes at ville bevare navnet, senest D.T. Poulsen, der havde sin kendte planteskole på grunden.

Mælkevej fra Sprogøvej o.f. 10, lukket vej. Anlagt omkring 1890, navnet fra 1896. Nedlagt omkring 1980, flere af de gamle træer fra Mælkevej står i dag mellem de nye ejendomme, som er bygget på hver side af hvor vejen lå.

Navnet foreslået af fabrikant P. Andersen med den motivering at der lå et mejeri (Solbjerg Mejeri – A/S Det Danske Mælke Compagni) i nærheden.

Nitivej fra Nordre Fasanvej 144 til Ane Katrines Vej overfor nr. 16. Anlagt mellem 1880 og 1885. Navnet første gang i vejviseren 1899. Offentlig vej.

Opkaldt efter grundejeren og hans hustru, således at deres initialer N. J. og T. J. danner navnet. Ejeren var kreaturkommissær Niels Josephsen (1836-1905), og hustruen hed Thora Josephsen (1836-1906). Som omtalt under Kong Georgs Vej tilbød han villa Athen på denne til sommerresidens for den græske konge. Som en erkendtlighed for tilbudet blev han udnævnt til justitsråd. Niels Josephsen udstykkede og anlagde Kong Georgs Vej, Dronning Olgas Vej, Kronprinsesse So­fies Vej, Prins Constantins Vej og Mariendalsvej.

Nr. 17. Mariendalskirken. Grunden hertil skænkede ægteparret i 1905. Der blev først opført en midlertidig kirke af kokolith. Kirken, der byg­gedes 1907–08, blev bekostet af ovennævnte ægtepar. Kirkens arkitekt er Thorvald Jørgensen. Kirkens hellige kors er lavet af Thora Joseph­sens omsmeltede guldsmykker og prydet med hendes juveler. Ægte-parret Josephsen ligger begravet i et mausoleum i kirkens krypt.

Pile Alle, anlagt omkring 1710, navnet fra omkring 1782, da den beplantedes med piletræer. Disse blev fældet i 1827 og erstattet med lindetræer. Vejen hed først ”Vejen Til Valby, senere ”Konge Allé” og var i starten en lukket kongevej, ligesom forlængelsen Falkoner Alle.

Rolighedsvej fra Falkoner Alle 84 til Bulowsvej. En af Frederiksbergs ældste to veje (Gammel Kongevej er den anden). Kendt allerede i 1664 under navnet Islevvejen (se denne). Kendt under nuværende navn 1860. Offentlig vej.

Hed som nævnt først Islevvejen. Er også blevet kaldt »den gamle kongevej« og Grøndalsvejen. Amtet kaldte den Ladegaardsvejen, indtil kommunalbestyrelsen januar 1869 indsendte en henstilling om, at navnet Rolighedsvej måtte blive officielt. På samme tid overgik vejen til kommunen.

Rolighed, en ejendom fra Christian VI's tid. En sølvpop (hofbetjent, der har en fyrstes guld- og sølvtøj i forvaring) Nicolai Ahrentzen fik 1742 et stykke jord i fæste langs Ladegaardsåen, da han havde påtaget sig leverancen af vokslys til hoffet og skulle bruge grunden til at blege vokset på, så lysene kunne blive hvide. Ejendommen kaldtes da for »Vox-Blegen«, og det er vistnok den første virksomhed af denne art i Danmark. Ahrentzen drev kun virksomheden kort tid, 1749–57 dreves voksblegen af Luder Stiefken, men efter hans fallit købtes fabrikken 1757 af senere generalauditør Andreas Bruun, der købte jord til, så han foruden voksblegen kunne drive landbrug. Han kaldte ejendommen Mariendal efter sin hustru Anna Maria.

En af de følgende ejere (fra 1763 til 1798) var storhandelsmanden C. A. Fabritius de Tengnagel. Han opførte en ny hovedbygning, der var udstyret med en for datiden usædvanlig pragt, og han gav stedet dets endelige navn, Rolighed. Hovedbygningen er i det ydre stadig uforandret og kan ses som nr. 21 på Rolighedsvej.

1856 købtes garden af Indenrigsministeriet efter at have haft et utal af ejere. På dens grund opførtes Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1856–58. Iøvrigt har Jens Christian Hostrup 1849 boet her, da han skrev »Soldaterløjer«. Hovedbygningen blev restaureret 1922 og indrettet til bolig for Landbohøjskolens direktør. Bygningen er fredet i klasse A.

Nr. 25. Her lå Københavns Sygehjem, der blev bygget på initiativ af en af lægen L. I. Brandes nedsat komite. Bygningen var tegnet af arkitekt H. C. Stilling og indviedes 27. maj 1859. 1922 flyttedes sygehjemmet til Ordrup, og nu ligger Landøkonomisk forsøgslaboratorium her. 

Nr. 14. Sankt Thomas Kirke, opført 1896–98, arkitekt C. Lendorf. Her var Sophus Muller sognepræst i mange år. Han havde tilnavnet »Måne Muller«, fordi han havde misforstået en reklame fra et kaffefirma om, at beboerne på månen drak Dalsgårds kaffe.

Solbjergvej fra Falkoner Alle 19 til Howitzvej 40. Anlagt ca. 1864. Navnet fra 28. maj 1934. Offentlig vej.

Er blevet kaldt Stationsvej, Jernbanestationsvej og fra 1879 til 1934 of­ficielt Frederiksberg Stationsvej.

Initiativet til navngivningen af vejen i 1934 blev taget af daværende stadsbibliotekar, dr. phil. Georg Krogh-Jensen. Solbjergvej ved Nyelandsvej var en ubetydelig og hensygnende vejstump, der på lidet værdig måde holdt mindet om den gamle landsby i hævd. Desuden var dens dage formentlig talte. Frederiksberg Stationsvej var ved at blive en smuk vej med en ny statelig biblioteksbygning. Ville det ikke være rimeligt at overflytte navnet Solbjergvej til denne? Krogh-Jensen gik til daværende borgmester Godskesen med sit forslag. Borgmesteren gik ind for det, og den 28. maj 1934 blev det godkendt.

Solbjerg-vejen, vejen til den gamle landsby Solbjerg fra København. Der hersker nogen usikkerhed om, hvor landsbyen Solbjerg har ligget. Dens oprindelse fortaber sig i forhistorisk tid. På dens terræn lå endnu i midten af 1600-tallet mindst fem kæmpehøje, der viser, at stedet har været beboet i en fjern oldtid. Byen har sit navn efter den bakke – »bjerg«, som man sagde i gamle dage – der oprindelig hed »Solbjerget«, men senere mere prosaisk Valby Bakke. Byen menes at have ligget i den nordlige del af nuværende Frederiksberg Have, måske med Bredegade som bygade og med Andebakkedammen som gadekær. Vejen hertil har i det væsentlige fulgt Gammel Kongevejs forløb. 

I slutningen af 1300-tallet var her 17 gårde, hvoraf 5 var øde. I 1620 var der kun 8 gårde og 9 huse. Beboerne var alle fæstere under kongen. Dette år blev landsbyen nedlagt, fæsterne flyttede, og jorden blev lagt til den nye Ladegaard, som Christian IV var i færd med at bygge for at skaffe levnedsmidler til Københavns Slot.

Det var i Solbjerg, Christian II hentede de 12 bønder, der afsagde dommen over Torben Oxe med ordene: »Ikke vi, men hans gerninger dømmer ham«. Det var også i Solbjerg, at Christian II i året 1522, under krigen med Lybeck, holdt mønstring over en hær på 10.000 mand. Mor Sigbrit ville overvære mønstringen og gik derud, kun ledsaget af en pige. Hun nåede kun til Peblingesøen – her blev hun kastet i vandet af to berusede soldater. Hun kom fra det med livet i behold. Det gjorde soldaterne ikke, de blev henrettet.

Værnedamsvej fra Vesterbrogade 82 til Gammel Kongevej 51. Kendt før 1733 som en navnløs forbindelse mellem Køge Landevej (den vestre eller store stenbro, nuværende Vesterbrogade) og Gammel Kongevej. Grænse med København. Nr. 1–17 Frederiksberg Kommune. Navnet fra omkring 1811 i den nuværende form. Offentlig vej.

På denne vej købte fodgarder og øltapper Werner Dam (død 1762) et grundstykke og anlagde et traktørsted, som blev meget søgt, særlig af folk, som kom for sent til Vesterport og måtte tage vejen om ad Nørreport for at komme ind i staden. Efter Werner Dams død fortsatte hans enke forretningen med en ny mand, der drev værtshuset videre efter hendes død til 1781. Det gik ned ad bakke med traktørstedet. Men folk havde lyse minder fra Werner Dams tid. Når man skulle betegne den navnløse vej, skete det på følgende måde i 1772: Vejen imellem Vester Broe og Gammel Kongevej, hvor Werner Dam forhen boede. I 1793 kaldtes ejendommen Vester Broe nr. 54 forhen kaldet Vernersvejen nu »Egholms Dahl« efter ejeren. 1800 bliver det til den såkaldte Verner-dam, der skal brolægges. I 1811, da ejendommen bliver vurderet, er adressen: uden for Wester Port paa Wærnedamsvejen. I Politivennen for samme år skrives Wernerdamsvejen. Alt taler for, at vejen burde omdøbes til Werner Dams Vej.

Nr. 13 A. Statsgymnasiet Schneekloths Skole (oprindelig Svanholms Gymnasium) lå her 1856–1969, hvilket år det flyttedes til Brøndby Møllevej.

Åboulevard , anlagt i nuværende skikkelse i slutningen af forrige århundrede. Navnet fra 2. december 1897. Offentlig vej. Den frederiksbergske del, det vil sige den vestlige side, hed fra Ladegaardens oprettelse indtil 1897 Ladegaardsvejen.

I 1896 havde man oprettet en overenskomst med Københavns Kommune om overdækning af Ladegaardsåen på strækningen Ewaldsgade til Bülowsvej og anlæg af en bred boulevard. Fra Frederiksberg havde der været ønske om at kalde vejen Gyldenløves Boulevard. Fra en københavnsk borger kom der forslag om at knytte Absalons navn til anlægget. Københavns forslag om Åboulevard sejrede, fordi det havde noget med åen at gøre.

Ud for nr. 16 står en ca. 1,3 meter høj spids sten, der nærmest minder om en milepæl. Sagnet vil vide, at den er rejst til minde om et brudepar, som på vej hjem fra bryllup væltede med deres vogn og druknede i åen. Den rigtige historie var, at ulykken skete en mørk novemberaften 1812, da en karet med 5 damer og en dreng væltede i åen, og de to af damerne druknede. Stenen er ikke rejst til minde om denne ulykkelige hændelse, selv om den i mange år havde inskriptionen »26.–27. November 1812«, men derimod er det en gammel vandstandsmåler, som ved åens rensning i 1827 dukkede frem. Den var blevet anbragt i åen ragende et par alen over vandet. Da åen blev tildækket, blev stenen anbragt oppe i gadens midterparti, samme sted hvor den havde stået i åen. Nu, efter vejens senere regulering, er den anbragt mellem cykelstien og vejbanen på den københavnske side af vejen, lige overfor Julius Thomsensgade, men desværre er inskriptionen fjernet, uvist hvorfor.

Kilde: Frederiksbergs Veje Og Gader  - af Charles Haugsbøll, udgivet i 1973 af Historisk Topografisk Selskab for Frederiksberg

Klik her for at komme til Frederiksberg Kommunes Stadsarkivs lokalhistoriske hjemmeside.

TaxaFinn 2006

Til den Lokalhistoriske Forside

Til TaxaFinn´s forside