Velkommen hos www.TAXAFINN.dk

Med TAXAFINN gennem København for 100 år siden...

Lad os for et kort øjeblik lege, at min fine VW Passat-hyrevogn er en tidsmaskine - sådan ligesom Doc Browns fantastiske sølvfarvede DeLorean i "Tilbage Til Fremtiden"- filmene. 

Jeg har trykket på nogle skjulte knapper bag instrumentbordet på Passat´en og vupti - Vogn 45 er røget over 100 år tilbage til fortiden. Jeg har desværre lidt bøvl med tidsmaskinens indstillinger (man er vel kun taxichauffør), så ind imellem ryger man en 40-50 år op og ned gennem årene, men maskinen holder sig et sted mellem 1870 og 1920.....:

 

Godthåbsvej 15 ved skolen i 1910 Vi er på Frederiksberg i 1910 og der hoppet en kunde ind i vognen på Godthåbsvej 15 ved Godthåbsvejens helt nye skole. Han siger han skal ind til Københavns centrum. Han undrer sig over, at vognen kører af sig selv uden hest og den slags. Jeg forklarer, at det er en ny model. Vi kører hen forbi den gamle gård Rolighed på det nuværende Rolighedsvej. Kunden vil nu pludselig til Gl. Kongevej, så jeg vender vognen og kører tilbage til Falkoner Alle. Gården Rolighed på Rolighedsvej i 1900 (den ligger der endnu idag)
Krydset Falkoner Alle og Godthåbsvej ca. 1900 Vi passerer igen krydset Godthåbsvej/Falkoner Alle og kører hen mod Gl. Kongevej. Pludselig går bommene ved Vestbanens overskæring på Falkoner Alle ned og vi må pænt holde og vente på, at toget mod Roskilde passerer vejen. Efter lang ventetid kommer det gamle damplokomotiv med 3 vogne tøffende inde fra byen og kører hen og holder ved Frederiksberg Station og ledvogteren med den flotte kasket hæver bommene op igen. Falkoner Alle ved Vestbanens overskæring i 1910
Gl. Kongevej ved Allegade - smørrebrødsælger i 1918 Jeg sætter kunden af ved krydset Gl. Kongevej og Falkoner Alle. Ved siden af os holder der en hestesporvogn og en en almindelig hestedrosche. "Kollegaen" kigger mistroisk på min sølvfarvede tingest men siger intet og kører videre med sin flotte vogn. Jeg bemærker, at min kunde går hen til en trækvogn der står og sælger smørrebrød på hjørnet af Allegade og Gl. Kongevej. Det var altså derfor han pludselig ville denne vej... Gl Kongevej 178 ved Falkoner Alle år 1900
Aagade ved Jagtvej/Falkoner Alle ca. 1900 Jeg vender vognen og kører tilbage af Falkoner Alle mod Nørrebro. Jeg svinger til højre ad den nuværende Ågade og kører langs med Ladegårdsåens venstre side ind mod selve København. Jeg stopper ved Nordbanens overskæring ved Bülowsvej/Brohusgade for at lade et tog fra Nørrebro passere ind mod byen. Aaboulevarden ved Bülowsvej ca. 1900
Ladegårdsåen (nu Åboulevarden) og Ladegården i 1890 Da toget er buldret videre ind mod Hovedbanegården kører jeg videre. Ved Blågårdsgade hopper der en kunde ind i vognen som vil til Tivoli. Vi passerer den gamle Ladegård, som ligger på anden side af vejen ind mod byen. Gården er på dette tidspunkt fattiggård for byens arme hjemløse stakler. Længere inde mod byen passerer vi på venstre side Nørrevoldgade, hvor der endnu ikke er bygget jernbane under vejen. noerrevold1890.jpg (107178 byte)
Vesterport (altså byporten) ca. 1900 Vi kører hen mod starten af Vesterbrogade. Midt på Rådhuspladsen står endnu den gamle Vesterport. Da vi kigger igennem porten kan vi se de nye bygninger i starten af Frederiksberggade (Strøget). Vesterport er tydeligvis under nedrivning. Vi holder ind ved det gamle teater National Scala (det nuværende Scala) og kunden går over til Tivoli. Til højre bemærker jeg den gamle Kiosk midt på Axeltorv, bagved kan man se den gamle Hovedbanegård, som ligger hvor Palads-biograferne ligger idag. Axeltorv år 1900
Tivolis hovedindgang 1882.jpg Jeg går en tur ind på Axeltorv og kigger over mod Tivoli´s hovedindgang. Da jeg kommer hen til Passat´en står der en meget fin dame, som vil køres ind til Folketeatret i Nørregade. Damer har ikke forstand på biler, så hun bemærker ikke den skinnende strømlinede hyrevogn. Jeg kører hen mod Rådhuspladsen og kører til venstre ad Vester Voldgade. Vesterbrogade mod Rådhuspladsen ca. 1910
Vester Voldgade/Vestergade ved det nuværende Politikens Hus1905.jpg (97473 byte) Vi passerer Hotel Bellevue på hjørnet af Vestergade og Vester Voldgade, der hvor Poltikens hus senere blev bygget. Ved Vester Voldgade og Studiestræde-krydset bliver gaden en del smallere, idet en del af den gamle Vestervold på vejens venstre side ikke er fjernet endnu.  Vester Voldgade ved Studiestræde ca. 1895
Nørregade ved Folketeatret i ca. 1900 Jeg kører op af Studiestræde og svinger hen af Nørregade og sætter den fine dame af ved Folketeatret. Jeg vender vognen foran Folketeatret og kører hen til Krystalgade og kører hen mod Rundtårn. Jeg nyder til stadighed, at der ikke er noget der hedder ensretninger eller cykelbude! Jeg passerer Købmagergade og Rundetårn og kører ind i Landemærket. Krystalgade i 1870
Landemærket omkring 1900 Da jeg kører gennem Landemærket bemærker jeg, at ikke et eneste af husene eksisterer i år 2002, alle er revet ned få år efter denne køretur slutter. Jeg kører ud i Gothersgade og ser til venstre og betragter Det Kongelige Eksercerhus, som lå i Kongens Have ud mod Gothersgade overfor Rosenborgade. Gothersgade og Det Kongelige Eksercerhus i 1916.jpg (88416 byte)
Det gamle og det nye Kongelige Teater i 1873 Jeg kører hen til Kongens Nytorv og holder lidt og kigger på de TO kongelige teatre som ligger der. Det nuværende teater blev indviet i 1874, det gamle blev revet ned samme år. En statelig herre stiger ind i vognen. Han ville gerne køre til teatret Casino i Amaliegade. Kongens Nytorv 1916
Teatret Casino i Amaliegade 10 ca. 1890 Casino blev bygget omkring 1880 af Georg Carstensen, samme herre som byggede Tivoli. Det blev først revet ned i 1960´erne. Jeg sætter herren af og kører ind på Amalienborg Slotsplads. Da jeg kigger til venstre ned ad Frederiksgade bemærker jeg, at Marmorkirken endnu (efter 100 års byggeri) endnu i 1885 ikke er blevet bygget færdig. Kirken blev som bekendt, efter at være blevet købt af C.F. Tietgen, bygget færdig og åbnede i 1894. Marmorkirken i Frederiksgade under opbygning i 1885
Bredgade/Esplanaden i 1916 Jeg kører op ad Frederiksgade og svinger til højre ad Bredgade ned mod Østerport. Jeg holder ind til siden for at stå ud af vognen og endnu engang at betragte byen anno 1910. Ingen biler, ingen busser og stadig ingen cykelbude! Jeg kigger ud ad Grønningen og ned ad Bredgade. Pludselig ser jeg at der sidder endnu en herre på bagsædet af Passat´en. Han vil til Kristiansborg. Grønningen mod Østerport 1916
Antonigade i år 1900 Vi kører om ad Gl. Mønt og passerer Antonigade, hvor der - ligesom vi så i Landemærket - i 2002 ikke er et eneste hus tilbage fra den gang i 1910. Vel ankommet til Kristiansborg, som jo brændte ned til grunden få år senere, stiger herren ud og går over til slottet. Jeg beslutter at køre om til Rådhuspladsen og se mig lidt mere omkring inden jeg sender mig selv og Passat´en tilbage til 2002... Det forrige Kristiansborg i 1890
Stormgade i 1918 Jeg kører gennem Stormgade, hvor hele den ene husrække endnu ikke er revet ned for at give plads til Nationalmuseets store kasse og kører hen og holder på Rådhuspladsen ved Frederiksberggade og Vester Voldgade. Jeg trykker den hemmelige kode (!) ind på det hemmelige tastatur bag instrumentbrædtet og SMUT: Tilbage i nutiden - til cykelbude, ensretninger og INTERNET igen.......... Rådhuspladsen i 1920

 

Jeg håber turen var hyggelig og at du ikke blev alt for forvirret over "tidsroderiet) mellem 1870 og 1920. Hvis turen skulle have været helt korrekt indenfor et enkelt år, ville det have været svært at finde billeder nok til en ordentlig tur. Derfor den lidt ukorrekte tidslinie...

 

Hvis du vil se alle mine lokalhistoriske billedgallerier med over 400 billeder kan du finde dem HER.

 

Tilbage til TAXAFINN