Langt de fleste gade- og vejnavne i København og omegn er opkaldt efter ligegyldige pipfugle, tilfældige småbyer i provinsen eller navnet har helt en anden fantasiløs herkomst. Nogle få gader eller veje er opkaldt efter en gammel lokalitet, eksempelvis kan man være sikker på at indgår ordet ”gård” i et vejnavn, så har der ligget en gammel bondegård på stedet. Dem er der hundredevis af i Storkøbenhavn, tag blot Toftegårds Plads, Nygårdsvej eller Kettegård Alle, alle opkaldt efter gamle nedlagte bondegårde.
Ganske få veje er opkaldt efter berømte personer som har boet på vejen eller tæt på, langt de fleste kendte personer som har fået en vej opkaldt efter sig har blot boet i kommunen engang eller er blevet født der. Rigtig mange veje er opkaldt efter byens gamle borgmestre eller andre kommunale topfolk.
Alle disse standardprægede vejnavne finder du ikke i denne liste. Her har jeg kastet mig over de få vejnavne i Købehavn og omegn som måske har en overraskende betydning eller en helt speciel historisk betydning for lige det sted hvor vejen ligger. Jeg har ikke lavet længere historisk udredning om de enkelte gader og veje, blot en kort forklaring på navnets oprindelse. Vil man vide mere må man en tur på nettet eller finde hele den uddybende historie andre steder.
Listen er delt op i tre dele, den største er naturligvis for selve København, en for Frederiksberg og en for forstæderne.
KØBENHAVN
ALDERSROGADE - Her anlagdes i 1856 teglværket Aldersro og bryggeriet af samme navn i 1858.
AMERIKAVEJ – Er opkaldt efter Amerikamøllen, som blev opført efter amerikanske konstruktionsprincipper af møllemekaniker O.J. Winstrup for den amerikanske konsul John Forbes i 1814 på det sted hvor en af byens gamle henretterpladser og murede galge lå. En lystejendom op til møllegrunden kaldtes i de følgende årtier for Amerika.
BADSTUESTRÆDE – Gaden kendes siden 1400-talet og har navn efter Strandbadstuen, som lå nær havnen ved gadens udløb i Kompagnistræde. Badstuen blev lukket i 1509.
BLEGDAMSVEJ – Her lå de 24 lange blegedamme, hvor 24 blegemænd blegede hvidevarer ved først at fugte den i dammene, så lægge dem til blegning i solen og til sidst lade dem hærde i nattekulden. Den sidste blegemand forlod sin tjans i 1867.
BOHLENDACHSVEJ - Ligger på Holmen og er opkaldt efter Bohlendachhuset, som er opført 1801 og ligger for enden af vejen. Bohlendach er tysk for den type hvælvet eller kuppelformet "planketag" som huset er opført med. Tagformen er meget anvendt især i Tysland og Frankrig men meget sjælden i Danmark. Den Grå Hal på Christinia og Københavns Hovedbanegård er opført med samme tagkonstruktion.
BORGMESTERVANGEN – Til langt ind i 1700-talet fik byens embedsmænd deres løn i form af dyrknings- og græsningsret på et givet område og her kunne byens borgmester altså tjene sit brød.
BREMERHOLM – var en holm ud for byens daværende kystlinie, opkaldt efter de skibsbyggere fra Bremen som Kong Hans indkaldte til sit orlogsværft. Omkring år 1500 blev området opfyldt og bebygget, ligesom Slotsholmen og Gammelholm.
BRIGADEVEJ – Diverse soldaterenheder brugte denne vej fra Amagerbrogade omkring år 1800 når de skulle på øvelse på Amager Fælled, vejnavnet kendes fra 1889.
BRYGGERVANGEN – Den store mark (vang) som vejen ligger på var fra 1682 udlejet til københavnske bryggere til dyrkning.
BØLLEGÅRD ALLE – En bølle er oprindeligt en moseplante som voksede i området omkring Lersøen, hvor mange bumser, vagabonder og andre sutmåse opholdt sig indtil slutningen af 1800-talet. Folk begyndte at kalde disse stakler for bøller. Store og Lille Bøllegård i området var dog opkaldt efter planterne.
DYRKØB – En vinhandlergård på stedet var angiveligt blevet købt lidt for dyrt engang i 1600-talet og navnet er blevet hængende.
ESPLANADEN – En esplanade er fransk for en fæstnings ubebyggede forterræn, i dette tilfælde foran Kastellet. Navnet er fra efter 2 verdenskrig, inden da hed den Toldbodvejen.
FARVERGADE - I 1560 indrettedes
et kongeligt farveri i en gård, hvor nu Vartov ligger. Farvergården, der gav
gaden navn, var i en periode i Tycho Brahes eje. Den anvendtes siden som tugthus
og blev i 1665 overtaget af institutionen Vartov, der benyttede den som
plejehjem for syge og fattige.
FISKEDAMSGADE – Her lå Frederik 3’s karpedamme, hvor kongens jæger Johan Dantzler i 1679 fik til opgave at opdrætte og passe kongens karper i et område som dengang lå tæt ved kystlinien ved det nuværende Strandboulevarden.
FÆLLEDVEJ – Her lå borgernes fælles græsningsareal og malkeplads, som var udlagt på den del af Fælleden som lå ved den nuværende Sankt Hans Torv.
GAMMEL MØNT - Kort før år 1500 begyndte man at slå de første mønter i København i den tidligere Vingården, som så blev til Møntergården. I kælderen under Magasin findes stadig de hvælvede rum hvor mønterne blev slået. Fra 1671 flyttede møntproduktionen ind i en flot og statelig bygning i Borgergade 229, senere nummer 25. Selve fabrikationsvirksomheden foregik om hjørnet i naboejendommen beliggende i den nu helt nedlagte Helsingørsgade. Møntvirksomhed skete her indtil 1749, hvor ejendommen fandt anden benyttelse. Den blev overtaget af Københavns Kommune i 1943 og nedtaget og er nu genopført i Den Gamle By i Aarhus.
GAMMELVAGT – Opkaldt i 1926 efter beliggenheden af Nyboders gamle vagtbolig
GASVÆRKSVEJ – Københavns første gasværk lå fra 1857 til 1927 hvor kødbyen ligger i dag og Gasværksvej førte trafikken dertil. Bagved gasværket lå Gasværkshavnen, hvor byens børn også havde deres kommunale badeanstalt.
GLASVEJ – Her lå i sin tid en glasfabrik.
GÅSEGADE – Her lå Christian 3’s private bryggeri Vandkunsten, som bryggede en tysk såkaldt Gåseøl (Gosebier, oprindeligt brygget i Harzen af vand fra floden Gose). Produktionen stoppede dog hurtigt, sandsynligvis fordi vandet under København var voldsomt forurenet og ikke rigtigt stod mål med det rene vand fra den tyske flod. Gadenavnet er kendt fra 1689, inden da kaldtes gaden for Vandmøllestræde og i en kort periode Gravbrøndestræde.
HESTEMØLLESTRÆDE – Opkaldt i 1579 efter en hestetrukket mølle fra 1523 - naturligvis kaldet Hestemøllen - som lå hvor domhuset ligger idag.
HOVEDVAGTSGADE – Kongens Nytorv blev anlagt i 1680 som mønstringsplads for byens garnision. Hovedvagten til pladsen blev opført i 1724 og nedrevet i 1875. Den lå lige hvor Hovedvagtsgade i dag munder ud i Kongens Nytorv.
HYSKENSTRÆDE – En hysken var et offentligt nødtørftshus, denne hysken hed ”Østre Mag”og stod på pæle ude i vandet ud for stranden, som jo dengang for 5-600 år siden gik omkring ved Gammel Strand.
HØJENHALD – Navngivet i 1962 efter skibet af samme navn som med stor succes deltog i bekæmpelsen af den svenske belejring af København i 1658-60. Beliggende ved Svenskelejren, se denne.
JARMERS PLADS – Opkaldt efter Jarmers Tårn, der ligger som en sidste stump af det gamle voldanlæg, der i middelalderen omgav København mod land og som i dag blot en ruin af røde munkesten på hjørnet af Nørre Voldgade og Vester Voldgade. Da den vendiske fyrst Jaromir (Jarmer) af Rügen i april 1259 angreb byen, gennembrød hans mænd det afsnit af volden, som omtrentlig har ligget ud for det nuværende Studiestræde. Københavnerne mindedes begivenheden ved endnu i slutningen af middelalderen at kalde stedet for Jarmers Gab. Da man i 1520rne rykkede vestfronten (byvolden med plankeværk) længere ud, blev Jarmers Gab heftet på det forsvarstårn, man rejste ved det nye værn. Senere byggedes Københavns store voldanlæg med voldgrave hvor den gamle byvold lå men i forbindelse med disse voldes og bastionens nedlæggelse i 1884, blev tårnet igen afdækket.
KATTESUNDET - Antagelig først en betegnelse for et snævert farvand og en næsten tilsvarende betydning har navnet Kattegat, der blev givet i 1600-tallet og var et lån fra hollandsk sømandssprog. Hos de hollandske søfarende betød Kattegat et farligt og vanskeligt farvand, men grundbetydningen er 'kattehul' , en passage, hvis hul kun en kat kan slippe igennem. Senere sprogbrug har overført ordet kattesund på de smalle stræder fra middelalderen.
KIGKURREN – Det var fæstningsporten Ny Kikkure, der fra Langebro og Langebrogade førte ud til den smalle Enveloppevej, som løber langs voldgravens yderside til den nuværende Christmas Møllers Plads. Kure er et gammelt ord for vagt. Der er altså oprindelig tale om en fremskudt udkikspost, i dette tilfælde for at slå alarm, hvis fjendtlige skibe viste sig i Kalveboderne.
KLAREBODERNE - Nordøst herfor lå i 1300-tallet den kongelige køkkenhave. Langt senere, i 1497, rejstes på køkkenhavens gamle grund Skt. Clare Kloster. Fra Købmagergade var der adgang til klosteret ad den nuværende korte gade, tidligst omtalt l. februar 1518 som "Albritt van Gocks bod her, som da kaldtes ”kallis Clare bodher". I 1568 kendes navneformen Clara Strede. Omtrent samtidig forekommer navnet ”Clare boder”.
KONGENS NYTORV - I begyndelsen af 1600tallet løb byens Østervold langs vestsiden af de arealer, der siden skulle blive til Kongens Nytorv. Hvor Østergade mødte denne vold, lå Østerport. Da Christian 5. blev konge i februar 1670, besluttede han allerede 4. juni samme år at brolægge området. Det skete først og fremmest ud fra et militært synspunkt. I erkendelse af, at stedet nu var byens midtpunkt, kunne det fungere som en militær alarmplads. Foruden at være alarmplads skulle torvet også tjene som en place royale efter fransk forbillede. Grundstykker rundt om den fordeltes til interesserede, deriblandt folk fra de nye rangklasser. Sit nuværende navn - Kongens Nytorv fik pladsen på samme tidspunkt. Byggeriet omkring stadens fineste torv kom godt i gang efter brolægningen. Charlottenborg rejstes 1672-83, Hovedvagten (ved Ny Adelgades udmunding) stod færdig 1680, Thotts Palæ byggedes 1683-86 og gehejmeråd Grams Palæ fuldførtes ca. 1685. Som en foreløbig "afslutning" på torvets forskønnelse opsatte man 1688 den pragtfulde rytterstatue af Christian 5., som den franske billedhugger Abraham-César Lamoureux var mester for. I de følgende århundreder var der en stadig jamren over Lamoureux' monument, ikke mindst over det venstre forben, hvis bly efterhånden var blevet trykket ud til en pølse. Det blev derfor overladt professor Einar Utzon Frank fra Kunstakademiet at afstøbe den i bronze, hvilket fandt sted 1939-42. Den ny statue afsløredes 22. maj 1946, mens originalen i dag findes på Tøjhusmuseet.
KULTORVET – Her anlægges efter den store bybrand i 1728 et torv til handel med trækul og græstørv.
KULBANEVEJ – Til minde om kulbanen som kørte kul fra Københavns Havn til Valby Gasværk. Kulbanen kørte ind på gasværkets område lige der hvor Retortvej (se denne) mødes med Vigerslev Alle i dag.
KVÆSTHUSBROEN/KVÆSTHUSGADE – Kvæsthuset var et infirmeri, altså et slags hospital, for søetaten fra 1682. Kvæsthuset flyttede i 1703 til Overgaden Oven Vandet, hvorefter der blev pakhus på stedet. DFDS købte det gamle kvæsthus i 1872 og indrettede hovedsæde i bygningen.
KØBMAGERGADE – Er muligvis byens ældste kendte gade. Omkring 1380 hed gaden Bjørnebrogade. I næste århundrede blev den kødmangernes (slagternes) foretrukne gade. De flyttede dog allerede i 1536 til Skindergade, men navnet Kødmangergaden blev næsten uændret videreført.
LANDEMÆRKET – her sluttede byen i middelalderen og et landemærke var et skel eller en grænse. Det sidste stykke fra Åbenrå til Gothersgade hed indtil 1873 Slippen (smutvej).
LANDGREVEN – Er opkaldt efter Landgreven af Hessen, som var en stor have i 1600-talet. Den blev i 1711 brugt som assisterende kirkegård ved den store pestepidemi og først navngivet i 1958 efter områdets store sanering.
LERSØ PARKALLE – Lersøen, også kaldet Rørsøen, er en i dag udtørret sø, som fik sit vand fra Øresund gennem Rosbækken, indtil Lygteåen blev gravet ud. Lersøen var en temmelig stor sø, som dækkede det meste af det nuværende jernbaneareal mellem Nørrebrogade og Lyngby. Sporområdet kaldes stadig Lersøen hos DSB.
LYGTEN - Er et relativt nyt vejnavn fra 1912, formentligt fordi man dækkede Lygteåen til nord for Frederikssundsvej nogle år tidligere, måske i forbindelse med Slangerupbanens etablering og indvielse i 1906. Lygteåen og Lersørenden gik fra Emdrup Sø til Ladegårdsåen, der i dag ligger under Ågade og Åboulevarden. Lygteåen blev graven ud som rende umiddelbart efter Kong Christians III´s belejring af København i 1523. Lygteåen indgår i et vandledningssystem som forsat er indtakt siden 1523 og som i dag er totalt rørlagt. Navnet Lygteåen stammer formentlig fra 1700-tallet da Lygtekroen blev anlagt på Københavnssiden af den daværende Nørre Landevej.
LØNPORTEN – Var en hemmelig port i fæstningsvolden som blev nedlagt i 1647 og senere blev fundet ved udgravningen til Belysningsvæsnets nye store ejendom i 1910.
MARKMANDSGADE – I Markmandshuset, som blev nedrevet i 1922, boede opsynsmanden over Christianshavns Fælled. Han skulle holde opsyn med at ingen uretsmæssigt lod kreaturer græsse på fælleden eller hentede sand (til polering) eller brændstof (tørv) derude.
MOSEDALVEJ – Var vejen som gik fra Langade til den gamle Valby Mose. Her opstod senere Valbys gamle gadekær, som nabovejen er opkaldt efter.
NABOLØS – I 1713 anvendes betegnelsen Naboeløsstrede Dette mærkelige navn skyldes formentlig, at huset i nr. 18 i var det eneste med facaden ud til gaden.
NORDKROG – Navngivet i
1924 efter sin beliggenhed som den nordligste afkrog af Københavns Kommune.
NYBODER - Rigsrådet
fik i januar 1631 præsenteret et forslag, hvorefter der skulle bygges et helt
boligkvarter, en række friboliger for kongens "Skibsfolk". I de næste
otte år rejstes i alt 616 nye boliger, alle i en etage. Allerede i Christian
4.s tid kunne antallet af boliger ikke tilfredsstille behovet. Mange af husene
deltes derfor til to familier og overbefolkningen steg hermed. I 1756-58
udvidedes Nyboder endelig med 24 huse i to etager og i 1771 ændredes en del af
Christian 4.s et-etages huse til to etager. Derefter gik det hurtigere: 1781-83
rejstes 23 nye huse i to etager, 1785 ordnedes en kontrakt på 61 huse, 1790 kom
en ny kontrakt om 51 huse og 13 huse aftaltes i 1795. P. Meyn opførte
yderligere en vagt i 1787, som endnu er bevaret. Tre af hofbygmester Magens fem
officershuse fra samme periode er også skånet. Hele denne dynamiske udyikling
vendte brat i 1853, da man begyndte at reducere. 1878 var Nyboder-området
mindre end det halve. Af Christian 4.s oprindelige lave boder er kun en enkelt længe
tilbage, Sct. Paulsgade 20-40,
hvor Nyboders Mindestuer
findes.
OLIEMØLLEGADE – Her lå ud mod det nuværende Lyngbyvej i sin tid De Danske Olie- og Sæbefabrikker.
OLIEFABRIKSVEJ – Efter Green & Thielemanns Oliefabrik, hed først Mellemvej men fik sit navn i 1926.
PALÆGADE – Blev anlagt i 1870erne på de arealer, hvor forlystelsesetablissementet Palæhaven tidligere havde ligget. Forlystelsesstedet havde igen sit navn efter dets daværende nabohus Thotts Palæ, nu Frankrigs ambassade.
PEBLINGE DOSSERING – En pebling var et andet ord for ”de nyfødte” og en dossering er fransk for en højderyg. Søerne blev udgravet i løbet af 3 somre fra 1725 af 2000 soldater. Latinskoleelever blev i den tid også kaldt peblinge, måske fordi de ofte lød som vrælende småbørn når de sang.
PUSTERVIG - Har haft det nuværende navn siden Christian 4’s tid. Det antages, at gaden er opkaldt efter stednavnet Putziger Wieck (Poesterwijc) i Pommern, men samtidig har det også forbindelse med det ældre nydanske ord kulpuster, en nedsættende eller spøgefuld betegnelse for smed. I gamle dage var ordet puster nemlig synonymt med blæsebælg. Til støtte for denne tolkning skal bemærkes, at der i sin tid har boet smede umiddelbart ved strædet og praktisk var det at have en smedegade i byens udkant på grund af den store brandfare. Endelig menes det at gaden kan have fået sit navn efter at der endnu længere tilbage i tiden lå en lille vig ved kysten på stedet og at vinden ofte pustede ind mod land fra vigen.
PRØVESTENEN – I 1713 blev orlogsskibet Prøvestenen sænket ud for Kløvermarken som fundament for et nyt fort, som først efter mange om- og udbygninger blev endeligt nedlagt i 1934, hvor benzinhavnen flyttede dertil fra Frihavnen.
RAVNSBORGGADE – Efter fæstningen foran søerne kaldet Ravnsborg, som i øvrigt aldrig blev færdiggjort. I 1661 åbnedes et gæstgiveri af samme navn på den tomme skanse, hvilket således blev det senere Nørrebros første værtshus.
REMISEVEJ – Her lå i sin tid en lille skov kaldet Sundbyvester Remise. En vildtremise er en lille plantage midt på en mark med buske og træer, hvor vildtet kan gemme sig – først omkring 1860 begyndte man at kalde store garager for tog og sporvogne for remiser.
RETORTVEJ – De beholdere hvor bygassen blev udvundet kaldtes retorter. Vejen ligger hvor Valby Gasværk lå og sprang i luften ved en ulykke den 26 september 1964, her eksploderede en tank med 140.000 m³ gas. Braget og rystelserne fra eksplosionerne var så voldsomme, at københavnerne først troede, at der var faldet en atombombe. Tre arbejdere på gasværket omkom ved eksplosionerne og en mand på gaden i nærheden døde af chok.
RØDE MELLEMVEJ – Navnet dækker desværre over en gammel forurening, da rødlig affaldsjord fra Svovlsyrefabrikken i Holmbladsgade i sin tid blev brugt som brolægning på vejen.
SJÆLØR BOULEVARD – Navngivet i 1936, men området var allerede i 1720 kendt under navnet Siælør. Kystområdet ud for Kongens Enghave var i sin tid en yndet opholdsplads for en stor koloni af sæler og vejen startede i sin tid helt oppe ved Valby Langgade ad den nuværende Skovbogårds Alle mod syd som en planlagt stor promenadevej fra Valby, gennem Kongens Enghave ud til kysten ved Kalveboderne
SKYDEBANEGADE – Københavns Bymuseum har siden 1949 haft til huse i Det
Kongelige Københavnske Skydeselskabs og Danske Broderskabs gamle bygninger, som
ligger for enden af Skydebanehaven. Skydebanen, som jo lå bagved bygningerne,
gik i sin tid næsten helt ud til kalveboderne men da først jernbanen mod
Roskilde i 1847 og senere Istedgade blev anlagt, måtte man i 1887 forkorte den
og bygge den høje mur for enden af skydebanen for at kunne fange eventuelle
vildtfarende kugler (samt til at skjule
Vesterbros slum for de fornemme skydebrødres blikke).
Skydeselskabet flyttede i 1949 til Sølyst i Klampenborg, hvor de stadig har til
huse.
SLOTSHOLMSGADE –
Gaden er dannet ved opfyldning af Børsgraven 1865. Tidligere var
der blot smalle fortove på begge sider af denne kanal. Fortovene ses i 1659 benævnt
Bag Børsen.
Slotsholmen er den københavnske ø, der for en stor del optages af
Christiansborg, og hvor Absalon opførte sin borg i 1167
STORMGADE – Den svenske hovedstorm mod København under krigen og belejringen 1658-60 fandt sted natten mellem 10. og 11. februar 1659 på det afsnit af datidens byvold, der fra Vester Voldgade drejede over mod Stormbroen. Den blev delvis muliggjort ved, at stranden den gang gik helt op til volden. Der var tyk is på vandet, og angriberne bar hvide slag over skuldrene. De blev dog opdaget i tide, og svenskerne måtte efterlade mere end 2000 faldne foran volden ved Stormgade. Karl 10. Gustav trak sine tropper tilbage til den vældige militærlejr, han havde anlagt i Brønshøj (se Svenskelejren herunder), og som først blev rømmet ved fredsslutningen efter hans død i 1660.
STUBMØLLEVEJ – Navngivet i 1934 efter en stubmølle, som er en mølle placeret på én midterpæl hvor møllehuset kan drejes efter vindretningen. Stubmøllen her på stedet var i øvrigt den gamle Luciemølle, som indtil 1887 stod på voldterrænet inde i byen hvor Københavns Rådhus senere skulle bygges. Herfra blev den flyttet til Kongens Enghave, hvor den nuværende Haydensvej og Händelsvej i dag mødes. Den brændte ned til grunden i 1913.
SVENSKELEJREN – Lejren hed egentligt Karlstad og var navnet på den vældige svenske militærlejr ved Bellahøj, som den svenske konge Karl 10. Gustav lod anlægge i 1658 som lejr for sine omkring 30.000 svenske soldater under Københavns belejring fra 1658-60. Først ved kong Karls død 1660 blev freden sluttet (på Taastrupgård i Taastrup) og lejren nedbrudt. Lejren havde faktisk været på størrelse med hele København inden for voldene, og der var skaffet materialer til dens opbygning ved at fælde egnens skove og nedbryde landsbyerne i området, også deres kirker. Brønshøj Kirke blev dog bevaret, idet den indgik i lejren.
TAGENSVEJ – Opkaldt efter vangemanden Tage Nielsen som døde i 1710 og som havde opsyn med Borgmestervangens og Rådmandsmarkens jorder på Nørrebro, hvis overskud gik til supplement af borgmestres og rådmænds løn. Allerede i 1616 rejstes den såkaldte fuglestang, der blev benyttet til afretning af kongelige jagtfalke. 1694 blev der indrettet skydebaner, hvor borgerne kunne skyde om kap, og masten blev siden også kaldt papegøjestangen. At Tagensvej i dag benævnes som ”Livets Vej”, skyldes naturligvis det faktum, at den går direkte fra fødegangen på Rigshospitalet til Krematoriet på Bispebjerg!
TEGLVÆRKSGADE – Her anlagdes i 1856 teglværket Aldersro og bryggeriet af samme navn i 1858.
TROMMESALEN – Efter kvægtorvet, der lå mellem Hammerichsgade og denne gade 1671-1879. Torvet åbnedes om morgenen ved trommeslagning, deraf muligvis navnet. Det erstattedes af de ny slagtehaller ved Kvægtorvsgade, der siden afløstes af Kødbyen.
TØJHUSGADE – Et tøjhus var betegnelsen for det
sted hvor kanoner, som dengang hed slanger, blev opbevaret. Tøjhus er dannet af
det tyske ord ”zeug”, som betyder tøj. Christian 4 grundlagde Tøjhuset i
1598.
VALBYGÅRDSVEJ – Kun to gårds-veje der har
sneget sig ind på denne liste, i dette tilfælde fordi jeg synes den har en
lidt sjov historie. Valbygård lå først oppe ved selve Valby Tingsted, som de
andre gamle Valby-gårde også gjorde, men flyttede i 1795 ud på sine marker
syd for Tingstedet og Langgaden. Den brændte så og blev i 1877 genopført på
det nuværende Valby Kirkevej. Få år senere blev den nedrevet og Jesuskirken,
som jo blev bygget af brygger Carl Jacobsen, opførtes på grunden. Vejen er
egentlig gårdens gamle markvej mod syd.
VANDKUNSTEN – Helt tilbage i middelalderen lå der på dette sted en vandmølle og en stor vandmølledam, der gennem et system af møllegrave fik vand fra omegnens vandløb. Senere er der anlagt et pumpeværk, som førte vand fra dammen op til en solid trærende og videre over kanalen til kongens slot. Ved de store omlægninger af fæstningen i 1600-tallet blev vandet så forurenet, at mølledammen måtte nedlægges og dermed også pumpeværket, som benævntes vandkunst. Efter at stedet i længere tid havde henligget som losseplads, blev Vandkunsten i 1684 gjort til fisketorv.
VED SKANSEN – Gaden blev i 1929 opkaldt efter den såkaldte Svenske Skanse, der blev anlagt her i år 1700 for at hindre svensk landgang på Amager. København henrettelsesplads blev i 1806 flyttet hertil fra Østerbro. Sidste henrettelse her - og i København overhovedet, når man ser bort fra tiden efter 2. verdenskrig - fandt sted 22. april 1845. Når man besværger en ting ved at lade en finger glide hen foran struben, mens man siger »Amager«, er dette et minde om retterstedet.
VESTERBROGADE – Gaden fik i 1620 sin nuværende linieføring mellem Rådhuspladsen og Rahbeks Allé. Det sidste stykke frem til Pileallé blev først anlagt, da den nye Roskildevej blev ført over Frederiksberg Bakke i 1775. Navnet Vesterbro stammer fra 1616, da gaden blev brolagt indtil Værnedamsvej. Nogle år efter beordrede kongen vejen brolagt helt ud til Valby, og den kaldtes da Den lange Stenbro.
ÅBENRÅ – Sandsynligvis
opkaldt efter at husene omkring 1500-talet lå noget spredt langs vejen, på såkaldt
”åben rad”. Navnet kendes tidligt i 1604 som enten Aabenraad eller Abenrad
ALHAMBRAVEJ - Efter det spanske kongeslot Alhambra i Granada med den berømte løvegård. Her et forlystelsesetablissement. hvis område strakte sig fra Alhambravej over Hauchsvej ned mod Sankt Thomas Alle. Det var planlagt af Georg Carstensen (1812–57) som en konkurrent til Tivoli, fordi dettes aktionærer ikke påny ville have Carstensen ind i ledelsen. Alhambra åbnede den 24. august 1857, efter Carstensens død. Det var meget folkeligt, og der udfoldedes stor pragt. Blandt andet skal Amicis festfyrværkerier have været enestående. Også belysningen vakte begejstring, fordi man i modsætning til Tivoli, der på denne tid kun havde tranlamper, brugte gaslamper. Der var et stort teater med landets største antal tilskuerpladser. Her blev opført folkelige skuespil. Pantomime-teatret lå, hvor nuværende Alhambravej 13 ligger. Alhambra var meget populært, men blev forfulgt af en række uheld og måtte lukke allerede 1869, hvorved mange håndværkere blev ruineret. Nedrivningen begyndtes i 1871. Etablissementets hovedvej var nuværende Hauchsvej.
FALKONER ALLE – Blev anlagt omkring 1670 som en privat lukket vej for Frederik d. 4's personlige falkoner. Det var en smuk allé omkranset af marker og gik også dengang fra Gammel Kongevejs slutning til Falkonergården, som lå ved Ladegårdsåen og Jagtvejs begyndelse. Danmarks eneste falkoneri (en gård til opdræt af jagtfalke) havde til huse på Falkonergården, som blev bygget af Christian V i allerede 1670 og lå (og stadig delvis ligger) for enden af Falkoner Alle, bagved hjørnet til det nuværende Ågade. Falkoneriet blev oprettet dengang da islandske falke ofte blev brugt som gaver til de konger og fyrster, de danske konger besøgte i udlandet. Den sidste falkejagt blev dog allered afholdt i 1803, falkoneriet blev nedlagt i 1810 og de sidste falke givet til det portugisiske hof som gave fra regenten.
FASANVEJENE – oprettet 1682. Navnet er efter Fasangården i det nuværende Frederiksberg Have, gården var den ældste bolig for kongens fasanmester, opført 1682. Fasaneriet blev nedlagt i 1789. Adam Oehlenschlaeger blev senere tildelt gården som sommerbolig og tilbragte flere somre der indtil sin død i 1850 og samme år holdt H.C. Ørsted sit 50 års lærerjubilæum i huset. Senere lavede maleren Gunnar Sadolin en række farveforsøg i et kvistværelse på gården, der resulterede i grundlæggelsen af farvefabrikken Sadolin & Holmblad.
HOLLÆNDERVEJ – Oprindeligt hed Frederiksberg egentligt Solbjerg og var mest beboet af tilflyttede hollændere. Byen var opkaldt efter Solbjerget, det nuværende Valby Bakke. Kongen omdøbte bakken til Frederksbjerg da han byggede sit slot der fra 1699 og bønderne ved foden af ”bjerget” var ikke sene til at så snuppe navnet Frederiksberg til deres lille flække.
HOSPITALESVEJ – Navngivet 1884 efter Frederiksberg daværende hospital, som indtil 1903 lå hvor den nuværende brandstation ligger.
KLAMMERIVEJEN (nedlagt) - Forløb som nuværende Peter Bangs Vej og udlagt som
markvej omkring 1755. Navnet også ældre end 1755, da allerede matriklen af
1688 har marknavnet "Clammerijs Agre", og vejen hertil må være
Clammerivejen, som den stavedes i ældre tid. Den folkelige etymologi satte ifølge
Nystrøm navnet i forbindelse med, at vejen var så smal, at to køretøjer dårligt
kunne passere hinanden uden at der opstod spektakler mellem kuskene. Navneændring
til Peter Bangs Vej vedtaget 8. oktober 1868.
LANGELANDSVEJ - anlagt omkring 1895, navnet godkendt 1890. Opkaldt efter Stephan Nyelands første kone Anne Kirstine Langeland (1798-1823), datter af proviantforvalter og krigsråd Rasmus Langeland (1767-1837). Han købte i 1814 22 tdr. land af Sindshviles jorder og anlagde en lyst og avlsgård. Som det ses, er Langelandsvej opkaldt efter Stephan Nyelands første kone Anne Kirstine Langeland og ikke efter øen syd for Fyn. Dette var dog allerede gået i glemmebogen få år efter, da andre veje i området skulle navngives, således blev disse "ligeledes" opkaldt efter øer i det sydlige Storebælt, såsom Falster og Lolland.
LAMPEVEJ (nedlagt) - Nuværende Howitzvej og Finsensvej. Anlagt omkring 1755. Navneændring 1906 til Howitzvej. Lampevejen fik angiveligt sit navn, fordi byens jordemoder lod hænge en lampe uden på sit hus i gaden, for at ægtemændene hurtigt kunne finde vej til hende. I hvert fald var der 1840 et hus på Frederiksberg med navnet »Lampehuset«. Dets beliggenhed er imidlertid ikke fastslået. Vejens mærkeligt snørklede forløb bag Smallegade skyldes, at vejen er lagt i grundenes skel. Sørgeligt kendt blev vejen i 1889. Den 12. februar fandt nogle arbejdere en mand liggende i grøften. Det viste sig, at han var myrdet. Det var en snedkermester Carl Sørensen fra Vanløse. Han havde dagen før hævet 3000 kr. for et prioritetslån. Disse penge var væk. Der var altså tale om et rovmord. Vognmand og restauratør C. A. C. Schick, Gammel Kongevej 171, blev straks anholdt og sigtet. Han var sidst set sammen med den myrdede. Schick nægtede, og det lykkedes ikke at få mordet opklaret. Imidlertid fik Schick så god og nærgående søgning i sin beværtning, Cafe du American, (folk troede bestemt, at han var gerningsmanden), at han foretrak at sælge forretningen og udvandre til De Forenede Stater. Hvordan han klarede sig der, vides ikke, men på sit dødsleje tilstod han at have myrdet snedkeren. Dette uopklarede mord gjorde et så stærkt indtryk, at folk på vejen søgte om et andet navn i stedet for det berygtede Lampevej. Kommunalbestyrelsen besluttede da i maj 1905, at vejen fra januar 1906 skulle hedde Howitzvej.
NITIVEJ – Opkaldt i 1899 efter initialerne N.J. og T.J. fra ejerne af landstedet Mariensdal, Niels Josephsen (1836-1905) og Thora Josephsen (1836-1906).
SMALLEGADE – Var engang en af Frederiksberg smalleste gader, men ved opførelsen af det nye rådhus i 50’erne blev den pludseligt en af de bredeste. Navnet henviser samtidigt til, at parallelvejen Bredegade (fra 1880 Frederiksberg Bredegade) var væsentligt bredere end Smallegade. Husk at hele området hvor Frederiksberg Rådhus i dag ligger indtil saneringen omkring 1940 var et driftigt lille boligkvarter med butikker hele vejen rundt og et lille trekantet butikstorv i den ende hvor Frederiksberg Bredegade og Smallegade mødes.
VÆRNEDAMSVEJ - Kendt før 1733 som en navnløs forbindelse mellem Køge Landevej (den vestre eller store stenbro, nuværende Vesterbrogade) og Gammel Kongevej. På denne vej købte fodgarder og øltapper Werner Dam (død 1762) et grundstykke og anlagde et traktørsted, som blev meget søgt, særlig af folk, som kom for sent til Vesterport og måtte tage vejen om ad Nørreport for at komme ind i staden. Efter Werner Dams død fortsatte hans enke forretningen med en ny mand, der drev værtshuset videre efter hendes død til 1781.
AUTOMATIKVEJ i Søborg – Her lå indtil telefonfabrikken GNT Automatic med omkring 2000 ansatte, som fabrikerede langt de fleste telefoner til det danske marked indtil slutningen af 70’erne.
BROSTYKKEVEJ – Navngivet i 1926 efter et gammelt marknavn, der i markbogen i 1682 skrives som Broestøckerne, igen opkaldt efter en bro over Stadsrenden lige syd for den gamle Hvidovre Landsby.
DAMHUSSØEN i Rødovre – Roskildevej ved søen ligger på en dæmning ved Harrestrup Å, anlagt helt tilbage i 1621. Selve søen nævnes første gang ved navn i 1561 og kaldes her for Langevaadsdams Sø, et navn som den beholder frem til begyndelsen af 1800-talet. Damhuset var et vagthus som lå hvor Damhuskroen ligger i dag og vogteren havde sig en lille nebengeschæft ved at udskænke et krus øl i ny og næ til de værdigt trængende farende svende som skulle ind og ud af København af Roskildevej. I 1682 fik han en egentlig bevilling og fra 1793 til 1915 skulle man enddog betale vejskat for at passere stedet. Damhus Tivoli åbnede i 1934.
EREMITAGEN – Rokokoslottet fra 1736 er udstyret med en hæve- og sænkeanordning – også kaldet en taffelmaskine - til spisebordet mellem køkkenet i kælderen og spisestuen, således at de kongelige kunne spise uforstyrret af deres tjenende ånder, "en ermitage" (i ensomhed), deraf navnet på slottet.
FORTVEJ i Rødovre – Var vejen op til byggeriet af Vestvolden. Der var bare ikke noget fort, men det vidste fjenden jo ikke…..
GALGEBAKKEN i Albertslund – Her lå Trippendals Galge, som var herredets rettersted. En kvinde som havde født i dølgsmål og derefter ombragt barnet var den sidste som blev henrettet på stedet i 1791.
HVIDOVREVEJ – Hovedfærdselsåren der går gennem hele Hvidovre fra nord til syd. Hvidovres navn formodes at være opstået på grund af at landsbyens kirke var hvidkalket.
JOMSBORGVEJ i Hellerup – Her lå engang restaurant Jomsborg, ejet og drevet af Skibskaptajn Schultz , som sejlede skibet Jomsborg, heraf navnet. Restauranten lå helt oppe ved strandvejen, hvor NESA’s gamle hovedsæde lå i mange år.
KALKAGER i Hvidovre – Her lå for omkring 100 år siden Vestre Kalkværk, ejet af Grev Danneskiold-Samsøe.
KIRKEBROEN i Hvidovre – Simpelthen opkaldt efter den bro
som kirkegængerne fra Vigerslev benyttedede for at komme over Harrestrup Å for
at komme til Hvidovre Kirke. Samme kirke er i øvrigt bygget så tidligt som i
1150 af sten fra Fakse Kalkbrud, som først blev sejlet op gennem Køge Bugt for
derefter at blive trukket op gennem Harrestrup Å på små pramme til byggeriet
af kirken. Sideskibet i bindingsværk blev bygget til i sidste halvdel
af 1600-tallet. Navnet Valbyskibet opstod, fordi sidebygningen skulle give plads
til Valbybønderne, som ikke mere måtte komme i Vor Frue Kirke i København. De
to malede kongekroner, den ene på tårnet og den anden over våbenhusets dør,
stammer fra Vesterport, som blev revet ned omkring 1857, hvorefter kronerne
uvist af hvilken grund kort tid efter kom til Hvidovre.
OPPEGÅRDSVEJ i Hvidovre – Opkaldt efter Hvidovres venskabsby, som er en forstad til Oslo.
PARADISVEJ i Hvidovre – Er opkaldt efter Paradislejren, som baraklejren fra 1 verdenskrig ved Vestvolden lige ved Gammel Køgevej blev kaldt.
RØDOVREVEJ – Som i Hvidovres tilfældes formodes det, at navnet hidhører fra farven på landsbyens kirke, som her er rød.
SCHWEIZERDALSVEJ i Rødovre – Opkaldt i 1924 efter gården Schweizerdalen, hvis navn skyldes at ejeren som byggede gården var gift med en schweizisk kvinde.
SOLLENTUNA ALLE i Hvidovre – Opkaldt efter Hvidovres svenske venskabsby, som er en forstad til Stockholm.
TÆBYVEJ i Rødovre – Navngivet i 1951 efter Rødovres svenske venskabsby. I slutningen af 1950’erne byggede radio- og fjernsynsfabrikken Linnet & Laursen på Tæbyvej en meget stor fabrik, som jo desværre gik konkurs efter ganske få år.
TAASTRUPGÅRDSVEJ i Taastrup – Denne i vor tid måske ligefrem berygtede vej og dens gård har faktisk en helt anden og kostbar historisk betydning. I 1658 indledtes fredsforhandlingerne om vor tids dyreste fred, nemlig freden mellem Sverige og Danmark på Taastrupgård. De endte som bekendt med, at vi i ”Taastrup-forliget” måtte afgive Skåne, Halland, Blekinge, Bohus og Trondheim len til svenskerne. Freden varede dog ikke længe, for allerede året efter stod Kong Carl Gsutav igen foran Københavns Volde! Han døde dog under forsøget og de blev banket hjem hvor de hørte hjemme igen. I øvrigt var jordene omkring Taastrupgård så gode, at frøfirmaet Trifolium købte det hele i 1913.
Kilder:
Bog: Evan Bogan - Københavns Gadenavne
Bog: Bent Jørgensen - Storbyens Stednavne