Alle som har besøgt
London har vel prøvet at køre i en af de legendariske Black Cabs,
også kaldet Hackney Carriages eller blot Hacks. I de første mange år
var de allesammen sorte, deraf naturligvis navnet Black Cab. De senere
år er de blevet voldsomt moderniseret, både udvendigt, indvendigt og
teknisk, og kan fåes i flere farver og endda også med reklamefolie.
London Taxiens
historie går helt tilbage til 1948, hvor den første FX3 blev bygget.
Den blev samlet hos Carbodies of Coventry, selve vognchassiset kom fra
Austin. De første FX3 var var udstyret med en 2.2 liters Austin
benzinmotor, men i 1954 kom FX3D, en 2.2 liters diesel, som hurtigt
udkonkurrerede benzinmodellen. Der blev bygget lidt over 7000 FX3 taxier
hos Carbodies.
I 1959 kom så en legendariske FX4, også kaldet ”The Black Cab”.
Dens karrosseri var mere moderne end FX3, bl.a. fik den 4 døre istedet
for FX3´s 3 døre. Den 4 dør bruges til baggageafdelingen ved siden af
chaufføren. Bagdørene var dog stadig hængslet bagtil for nemmere ind
og udstigning. FX4 kom til at køre næsten uændret i næsten 40 år,
helt frem til 1997. Den blev ligeledes leveret med Austins 2.2 liters
dieselmotor. Efter nogle år blev den manuelle gearkasse erstattet af en
Borg Warner automatisk gearkasse. I 1982 blev Austin-motoren udskiftet
med en 2.5 liters Rover dieselmotor, den kørte vognen med under
betegnelsen FX4R og FX4S indtil 1989.
I begyndelsen af 80´erne forsøgte man at komme ind på det amerikanske
marked. Man sendte nogle FX4 til USA, uden motor og gearkasse. The
London Coach Company i Mt. Clemens, Michigan skulle så montere en Ford
2.3 liter benzinmotor og automatgearkasse i vognene, men salget floppede
totalt. Vognene var undermotoriserede og for små efter amerikanske
forhold.
I 1984 blev Carbodies of Coventry omdannet til London Taxi International
(LTI). Der skete nogle væsentlige ændringer i forbindelse med
omdannelsen af firmaet. De ellers ærkekonservative englændere fik nu
mulighed for at få helt nye og moderne Nissan 2.7 liters dieselmotorer
og Nissan automatgearkasser i vognene. Dette gav de efterhånden gamle
vogne en meget bedre kørekomfort og de fik tilnavnet ”The Fairway”.
Man begyndte endda at levere vognene i andre farver end sort, senere er
man ligeledes begyndt at overpladre vognene med reklamer.........
I 1997 kom så endeligt London Taxi Internationals afløser for FX4, den
kom til at hedde TX1. Den velafprøvede Nissan 2.7 liters motor fra FX4
bruges stadig denne nye TX1, som ligner den gamle FX4 utroligt meget,
men er en helt ny bilkonstruktion. I særdeleshed er komforten ved
førersædet blevet forbedret, således at en London Taxi idag er
fuldstændig som en almindelig personbil at køre i som fører. Der er
nu kommet ergonomiske sæder og klimaanlæg samt andet udstyr til glæde
for føreren. De gamle FX4 var mildest talt elendige for føreren, gamle
sæder var uden lændestøtte og uden servostyring.
I 2002 kom så
LTI's TX2, som udefra er næsten identisk med TX1, men motoren blev
udskiftet til dennne mere tidssvarende Ford Duratorq 2.0, kendt fra
bl.a. Ford Mondeo. Den har stadig en venderadius på fantastiske 7,5
meter og plads til 5 passagerer. Der kører iøvrigt nu omkring 250 TX2
taxier i USA, fordelt i San Francisco, Dallas, Houston, New Orleans og
Las Vegas og den engelske dronnings mand Prins Philip ejer en TX2, som
han bruger hvis han vil transporteres anonymt rundt i London.
I 2006 blev TX2 så
afløst af den helt nye TX4 (TX3 skulle åbenbart springes over), som er
en kraftigt faceliftet TX2 med bl.a. ny kølergrill og ændret
interiør. Det største nyskabelse i TX4 er dog den nye 2.5 liters
dieselmotor fra den italienske VM Motori med 100HK koblet til en 5 trins
elektronisk automatgearkasse fra General Motors og et gennemsnitligt
brændstofforbrug på omkring 9 km pr. liter. Samme motor/gearkasse
kombination bruges i bl.a. Jeep Cherokee. Man undres dog noget over de
kun 100HK til en bil som vejer 2,5 tons, men der er jo heller ikke plads
til meget fart over feltet i Londons tætte trafik!
En TX4 koster i
2008 omkring £36.000, altså i underkanten af 400.000 danske kroner.
Det er iøvrigt samme pris som man kan købe en Mercedes Benz E320 med
fuldt udstyr for derovre, med dobbelt så mange hestekræfter, 700 kilo
lettere og som vel er nemmere at sælge bagefter. De er skøre de
englændere....
London Taxi International står med deres forskellige modeller idag for mere end 80% af
markedet for specialbyggede taxier i England. En TX1 koster fra 300.000
kroner og opefter, alt afhængigt af udstyr og motortyper.
I 1987 fik London Taxi International en konkurrent, idet The
Metropolitan Cammell Weymann i Birmingham, som ellers kun byggede busser
og togvogne, begyndte at bygge taxier. Den nye vogn fik navnet Metrocab.
Karrosseriet er bygget af glasfiber og var fra starten udstyret med en
Ford dieselmotor. Metrocab er en meget billigere og ikke så elegant
vogn som den originale London Taxi. Den nye model i år 2000 er udstyret
med en 2.4 liters Toyota turbodieselmotor. Ford lancerede i 2008 deres
Ford Transit Connect Taxi på den amerikanske marked, den hedder Ford
Journey i England, men den spåes ikke den store succes. I 2007
introducerede Peugeot deres E7 i en special taxiudgave i England, og den
har allerede fået stor succes i mange nordengengelske byer, men ses
sjælndent i London.
Prisen for at køre i en London Taxi som kunde er faktisk næsten den
samme som i København. Starttaksten er 16 kroner og kilometertaksten er
kr. 2,40 pr. 250 meter, altså omkring en 10´er pr. kilometer. Taksten
er som i Danmark højere om natten og man betaler 4 kroner pr. ekstra
passager og
1 krone pr. stk. baggage man placerer ved siden af føreren.
Alle førere af en London Taxi har gennemgået ”The Knowledge”, som
er en 2-3 årig ulønnet uddannelse for at få tilladelse til at føre
og eje en London Taxi. Prøven inkluderer fuld kendskab til over 65.000
adresser og steder i London. Der bor omkring 12 millioner mennesker i
London. Byen er naturligvis delt op i hyrevognsdistrikter, ét for City
of London og 16 distrikter udenfor. Skal man have hele ”The Knowledge”
skal man kunne alle 17 distrikter udenad! Man kan også søge om
førerkort til et af distrikterne og senere få resten. Der er omkring 20.000 "cabbies" (London Taxi-førere) i London, de fleste har
den fulde ”Knowledge”.
I London har man som kunde muligheden for at vælge en Minicab istedet
for de store London Taxier. Der er omkring 10.000 Minicabs i London og de fleste vogne almindelige mellemklassebiler,
meget sjældent Mercedes. Prisen er ca. 40% lavere end i London Taxierne og der er ofte ikke
taxameter i vognene. Føreren af en Minicab er ikke underlagt den
samme kontrol som i London Taxierne, og vognene er ofte i dårlig
stand. Minicabs har et noget blakket ry, The London Metropolitan Police
oplyser, at omkring 25% af alle voldtægter og røverier i London
relaterer til Minicabførere!
Desværre har de stolte Hackney Carriages og deres bykendskab lidt nogen
store nederlag efter opfindelsen af GPS Navigatorernes og deres indtog i
primært Minicab-branchen. Sidste år lavede BBC en test, hvor man
hyrede en rutineret gammel Cabbie i hans Black Cab samt en helt grøn
Minicabfører med anden etnisk herkomst end engelsk og som havde kørt
taxi i 14 dage til at køre fra Gatwick Airport nord for London til
Heathrow Airport ude øst for byen. Resultatet var skræmmende, for den
gamle Cabbie og hans årelange uddannelse ihvertfald. Minicab'en var kun
10 minutter længere om turen, som jo gik gennem det allerværste
trafikkaos i London og prisen var næsten 30% lavere.....
Der er ialt omkring 30.000 taxier i London.
Her
er der en meget flot lille dansk side om en mand og hans danske London
Taxi
Her
kan du læse mere om "The London Taxi"
www.taxafinn.dk
- 1999/2008
|