VELKOMMEN TIL MIN


MUSIKALSKE MODERMÆLK
SOM NATURLIGVIS VAR I


   

I mit barndomshjem på Falkoner Alle 66 på Frederiksberg var der meget musik. Vi flyttede dertil i november 1966, da var jeg 7 år gammel. Et lille års tid senere købte min far en Arena T-1900 stereoradio, det var en model med to indbyggede stereohøjttalere. Den havde ikke stereodekoder til FM, så ville man høre stereomusik skulle det foregå enten via grammofonplader eller spolebånd. Af samme årsag gik der ikke ret lang tid før min far købte en Tandberg 64X spolebåndoptager. Det var deres topmodel med 4 spor og 3 tonehoveder. Min Onkel Eddie havde en tilsvarende båndoptager og han lavede en del blandede bånd til sig selv. Snart begyndte min far dog heldigvis at få overspillet nogle af disse skønne stereobånd og så var min lykke gjort - der var kommet STEREO i mit liv!

Herunder ses et par billeder af undertegnede webmaster som en ganske lille purk sidst i 1960´erne ved de skønne stereomaskiner samt et billede før omtalte Onkel Eddie som sidder og justerer på tingene før en vidunderlig overspilning af stereofonisk vellyd kunne begynde. På disse blandede bånd var der typisk lidt Elvis, Wanda Jackson, Nancy & Lee, Roy Orbison, The Sons Of The Pioneers, Tom Jones, Engelbert Humperdinck eller måske endda Rick Nelson.

          

Udstyret som der blev lyttet til stereo på i barndomshjemmet var som sagt den omtalte Tandberg 64X spolebåndoptager, som i de første år var tilsluttet en Arena T1900 stereoradio med indbyggede højttalere. Stereobilledet i denne model var mildt sagt ringe, så jeg fik ret hurtigt anskaffet et par stereo hovedtelefoner for at fuldende stereolykken. Arena T1900 havde som sagt desværre ikke indbygget stereodekoder til FM. Så senere fik jeg en Arena T2500 stereoradio med indbygget stereodekoder, så Mylius & Co. kunne nydes i fuldfed stereo. Det var ren magi når den lille røde stereolampe tændte i skalaen. Dette viste at Danmarks Radio havde tændt for stereosenderen til de programmer som blev sendt i stereo. Senere i midten af 1970´erne var næsten alle programmer i stereo og lampen lyste konstant når man havde fat i en stereosender.

   



Den første musik jeg husker at have hørt var naturligvis toner som mine forældre og bedsteforældre spillede mens jeg bare lyttede med. En af min mors helt store favoritter var med Geroge Formby og min far gik altid og fløjtede Tommy Steels mest berømte sang. Min farfar elskede Al Martino og tyske Freddy. Hos min morfar stod der en stor gammel radiogrammofon til de gamle 78´ere, hvor jeg af en eller anden grund var helt vild med Olsvald Helmuths "Henne Om Hjørnet, nede I Kælderen" på lakplade. Derudover havde vi også nogle singleplader derhjemme som mine forældre havde købt.

 

     





Herunder ser vi så nogle af de første singleplader som jeg selv fik eller købte midt i 1960´erne. Den første var The Beatles med "She Loves You", som jeg kan huske jeg gik lige over på den anden side af Falkoner Alle og købte hos Martin Nielsens Bog- og Pladehandel sammen med min morfar. Efterfølgende blev næsten alle mine singler og LP´er de næste små 10 år købt derovre. De næste par singleplader kan jeg ikke huske hvorfra kommer, nogen af dem fik jeg vidst af venner og bekendte.

 

    



I 1967 kom der som sagt en spolebåndoptager i huset og musikudvalget i barndomshjemmet blev straks betragteligt udviddet, især fordi Onkel Eddie leverede al den skønne udenlandske musik - især det nyeste fra USA. Nogen af de LP´er som blev brugt til at blande sange på disse første vidunderlige - nærmest magiske - spolebånd kan ses her:

   

   

   

    


Det første radioprogram jeg selv husker at have hørt fra ende til anden var

ÅRETS TOP 20 1967.

Jeg sad sågar og optog det hele - inklusive Mylles snak - på min fars spolebåndoptager. Efterfølgende husker jeg at nærmest have slidt dette bånd tyndt, så mange gange blev det afspillet. Da det jo foregik den 31 december 1967 kl. 16 til 17, var det jo før FM overhovedet begyndte at sende i stereo, så det hele måtte indtages samt senere fordøjes i mono. Øv! Båndet er dessværre gået til og jeg har siden ledt med lys og lygte efter en kopi, altså komplet med Mylles kommentarer mellem sangene. Senere har jeg fundet den originale fortegnelse over sangene i DR´s arkiver. Dem kan du se herunder, husk de kan downloades i større format ved at højreklikke med musen på en PC eller hvordan det nu gøres på en mobil.

 

    



Herunder ses et par af omslagene til de singleplader der lå på ÅRETS TOP 20 1967. Derudover brugte Mylle jo i mange år Floyd Cramers fantastiske sang "Hey, Good Lookin" som intro og kendingsmelodi til sine ugentlige hitlister: