ENDNU EN SLUDDER MED FARTKONTROLLEN

  

Den 30 Oktober 2007 kl. 10:10 kom jeg forbi Kalvebod Brygge ud for Nykredits store glashus, hvor to motorcykelbetjente havde taget opstilling med deres lasermåler. Dette sted er jo ganske klart en lang lige strækning som opfylder vores Justitsminister Lene Espersens kriterier til hvor politiet IKKE skal lave hastighedskontrol, læs mere herom i min tilsvarende artikel fra Center Boulevard ved Bella Center. Som du kan se på billederne herover står de rigtigt og gemmer sig, i flere hundrede meters sikker afstand fra de formastelige fartsyndere som ikke når at stille sig på bremsen langt oppe af vejen, hvor farten skal falde fra 70 km/t til 50 km/t. Det er nemlig dér de måler, lige efter skiltet....

Lene Espersen udtalte til Folketinget i efteråret 2006 og i 2001 (klik på linket for at læse hele udtalelsen fra Folketingets hjemmeside) bl.a. at ”Fartkontrollen skal være jævnt fordelt i hele landet og skal opstilles, hvor der er en øget risiko for uheld, ved vejarbejde og der, hvor der færdes bløde trafikanter ved daginstitutioner, skoler og plejehjem. De skal under ingen omstændigheder stå på lange, lige vejstrækninger, hvor der aldrig sker trafikuheld, og bare bruges som en pengemaskine”

Som sidste gang spurgte jeg de to betjente om hvem der bestemmer hvor de skal lave deres hastighedsmålinger og de sagde denne gang (i modsætning til deres autonome kollegaer fra Center Boulevard) at det skulle jeg tale med politiledelsen om. Jeg oplyste, at politiledelsen vel dybest set måtte være Justitsministeren og oplyste dem om hendes holdning og udtalelser om disse ting. Jeg oplyste dem også om, at jeg udmærket vidste, at det var dem selv som kunne vælge målesteder som de havde lyst. Dette benægtede de, altså stod de og løj mig lige op i ansigtet.

Forelagt at lige præcist det sted de stod og målte er det sted i København hvor man fanger flest hastighedssyndere og at jeg selv havde været i TV-Lorry sidste år og blive interviewet om præcist dette målested og dette emne, sagde de blot, at det skulle jeg ikke blande mig i. Det gjorde jeg altså alligevel. De stod og målte bilerne omkring 100 meter efter skiltet hvor hastigheden falder fra 70 km/t til 50 km/t, så er det ikke svært at fange fartsyndere. Det vil sige, at man skal bremse ned så snart man ser skiltet med 50 km/t, ikke blot slippe gassen. For gør man det bliver man fanget af den dygtige betjent. Sikke noget forbandet svineri, heldigvis fangede de kun 5 biler i de ca. 30 minutter jeg stod og observerede deres overtrædelse at Justitsministerens påbud.

Der er så mange andre steder i byen hvor deres indsats er meget mere berettiget og nødvendig, men det er meget sjovere at stå og gemme sig på en lang lige strækning hvor der ALDRIG sker nogen ulykker og der ingen krydsene trafik er overhovedet.. Den ene betjent prøvede at argumentere noget med, at de mange ansatte i Nykredit allesammen skulle over vejen her i frokosttiden efter mad. Nå ja, de har jo ingen kantine inde i deres kæmpebygning. Sikke et skodargument.

Så her ser du altså endnu et par polititjenestemænd som enten ikke ved noget om hvad deres øverste chef siger eller også bare højt og flot vil skide hende et stykke. Jeg tror desværre mest på det sidste.....

På billedet herunder til højre er der så en som får lov at være statist i deres show.

 

 

 

 

 

www.taxafinn.dk - Oktober 2007