KØBENHAVNS GAMLE RADIOBUTIKKER
Jeg vil på denne side prøve at lave lidt historie om Københavns gamle radiobutikker, primært de større kædebutikker, fra perioden efter anden verdenskrig til idag. Siden er som det ses helt spæd, så jeg mangler masser af informationer om både filialernes placering, kædernes oprindelse - ikke mindst hvornår de åbnede og lidt om ejernes baggrund.
____________________________________________________________________________________________________
ARNES RADIO
Arnes Radio blev startet af Arne Hansen, hvis far ejede Glostrup Radio og Cykelimport på Hovedvejen 109. Arne og hans kone boede først lokalt i Glostrup men flyttede senere op på et lille gods i Munke Bjergby på Vestsjælland. Han kørte i 1970´erne blandt andet i rundt i en lille fræk Lotus Europe sportsvogn.
Kæden havde i sin storhedstid i 60erne og 70erne butikker over hele Sjælland og på Lolland Falster. Hovedsæddet lå i 1970´erne på Hovedvejen 152 på første sal i Glostrup. Det er der Netto idag (2019) ligger i stueetagen.
Filialer pr. 1979 (afd. nr. i parantes):
Bygangen 23, Albertslund (20)
Hovedvejen 102, Glostrup (12)
Hovedvejen 109, Glostrup (13 - Glostrup Radio og Cykelimport)
Køgevej 50, Taastrup (11)
Køgevej 94, Taastrup (03 - Arnes Cykler)
Lyngby Storcenter 86, Lyngby (14)
Nørrebrogade 18, København (15)
Solrød Center 26 (08)
Slotsgade 17, Hillerød (17)
Søborg Hovedgade 104 (02)
Torvet 19, Køge (09)
Valby Langgade 38, Valby (15)
Jeg arbejdede selv i kort tid i afdelingen i Albertslund Centrum sidst i 1970´erne.
Kæden blev i 1981 overtaget af Selandia.
Har du flere oplysninger om Arne og hans butikker så send mig endeligt en mail.
____________________________________________________________________________________________________
BAGGER RADIO
Som jeg har kunnet finde ud af var der 11 butikker samt hovedkontoret på Frederiskberg.
Butikker:
Nørre Voldgade 17 (Nørreport), København K.
Rosenørns Alle 2, 2000 Frederiksberg
Sønder Boulevard 59, København V
Valby Langgade 185, 2650 Valby
Saltværksvej 64, 2770 Kastrup
Brøndbyøster Torv 22, 2605 Brøndby
Rebæk Søpark 1, 2650 Hvidovre
Frihedens Butikscenter, Strandmarksvej 20, 2650 Hvidovre
Herlev Bymidte, Herlev Torv 2, 2730 Herlev
Skovlunde Butikscenter, 2740 Skovlunde
Taastrup Stationscenter, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup
Hovedkontor:
Harsdoffsrvej 5 (Hovedkontor og værksted), 2000 Frederiksberg
Der skulle også have ligget en filial i Vig i Odsherred.
Kæden lukkede i 1982.
____________________________________________________________________________________________________
BJØRNS RADIO
Blev startet af Grosserer Bjørn Christensen i Kingosgade 9 i 1929. Senere åbnedes en butik i Istedgade 138, hvor der også blev oprettet Hovedkontor på 1 sal.
I starten af 60erne lavede man fælles radioreklamer med Selandia Radio på Radio Mercur.
Butikker:
Nørrebrogade 214 (åbnet i 1932)
Nørrebrogade 48 (åbnet i 1934)
Gentoftegade 32 (åbnet i 1935)
Jægerborg Alle 28 (åbnet i 1935)
Sydhavnsgade (åbnet i 1935)
Rådhuspladsen 16 (Vesterbrogade 2A), København K. (Kraks vejviser 1967)
Vesterbrogade 75, København V.
Hvidovrevej 137, 2650 Hvidovre
Ballerup Center
Finsensvej 39A (Hovedkontor og værksted de sidste mange år), 2000 Frederiksberg
Bjørns Radio blev midt i 1980´erne overtaget af Fredgård Radio.
____________________________________________________________________________________________________
FREDGAARD RADIO
Lauritz Fredgaard åbnede sin første butik i København i 1937.
I midten af 80´erne overtog man Bjørns Radio og i 1997 købte Fredgaard-koncernen Selandia Radio´s 15 butikker i Hovedstadsområdet.
I 2003 fusionerede Fredgaard med Fona og dannede moderselskabet F-Group. Begge kæder blev viderefør under deres respektive navne, indtil man i 2003 besluttede at fortsætte den samlede kæde under Fona-navnet.
Hele kæden blev i 2016 købt at Elgiganten og på nær ganske få butikker lukket.
____________________________________________________________________________________________________
MILOW RADIO
Hagen Milow startede sin første butik fra et værelse i hjem på Kabbelejevej i Brønshøj menboede de sidste år af kædens levetid i Spanien og kom jævnligt kørende hjem til Danmark hele vejen i sin gamle Chevrolet. Den daglige leder de sidste år hed Busted og hovedsæddet samt værkstedet lå i Trekronergade i Valby.
Der blev i omkring 1980 ansat en ny direktør, som ønskede at "opdatere" kæden, hvilket den gamel Milow modstræbende gik med til og skød ekstra kapital i sin kæde. Den gav ikke den forventede omsætningsfremgang og han lukkede derfor kæden cirka 1982. Et par afdelinger blev solgt til bestyrerne og et par andre til Fona.
Butikker:
Roskildevej 150 (Ålholm Plads), 2500 Valby
Gl. Køge Landevej 233, 2650 Hvidovre
Frederiksborgvej 86, 2400 København NV
Frederikssundvej 217, 2700 Brønshøj
Jernbane Alle 35, 2700 Brønshøj
Geels Plads 18, Virum
Trekronergade 124 (Hovedkontor og værksted), 2500 Valby
Derudover skulle der i en kort periode have ligget en Milow Radio på Trianglen i Malmö.
____________________________________________________________________________________________________
ROSENDAL RADIO
Rosendal Radio blev startet af Knud Rosendal i omkring 1972. Den første butik lå i Torvegade på Christianshavn. De følgende år købte Knud Rosendal skrantende radiobutikker rundt omkring i København og på Frederiksberg og prøvede at puste liv i dem igen.
Der kom på denne måde filialer på
Torvegade 54 (flyttede senere over i nr 47 til en meget større hjørnebutik).
Istedgade 60.
Nordre Fasanvej 175.
Rantzausgade 10.
Peter Bangsvej 77.
Dronningens Tværgade 21 (hjørnet af Borgergade).
Et lille kig ind hos Rosendal Radio på Istedgade 60 i 1977 (Foto: Finn Jul Hjortsøe)
Butikken på Torvegade flyttede omkring 1990 over på den anden side af gaden til Torvegade 47 på hjørnet af Dronningensgade i meget større lokaler med stor kælder. Omkring 2002 blev lejemålet opsagt af udlejer og man flyttede til Borgergade på hjørnet af Dronningens Tværgade. Denne butik lukkede efter få år og kun butikken på Peter Bangsvej var tilbage.
Knud Rosendals søn Hans Rosendal var ejer og daglig leder i de sidste år. I 2010 lukkede den sidste butik på Peter Bangsvej.
Stifteren og ejeren Knud Rosendal døde i marts 2008.
Hans Rosendal døde i april 2022 efter
lang tids sygdom. Han blev 62 år gammel og blev begravet fra
Christanskirken på Christianshavn, tæt på både hans bopæl i mange år og
Torvegade hvor Rosendal Radios første butik lå i mange år.
____________________________________________________________________________________________________
SELANDIA RADIO OG TV
Selandia Radio var ejet af Arne Randow, som i sin storhedstid boede først på Fodbygård ved Næstved og senere købte Tølløse Slot (også kaldet Tølløsegård). Han solgte Tølløsegård i 1975.
Omkring 1981 overtog Selandia Radio de fleste af Arnes Radio´s butikker.
Selandia blev i 1997 overtaget af Fredgård Radio og butikkerne skiftede navn til Fredgård Radio. I 2001 overtog Fredgård Radio Fona og valgte i 2003 at bruge Fona-navnet på alle sine butikker. Så mange Selandia-butikker endte med Fona på facaden, selvom det var Fredgård der ejede dem.
Hvis nogen kan hjælpe med informationer om Selandia Radio´s historie og butikkernes placering, så send endelig en mail.
Selandia Radio på Falkoner Alle 45 ved åbningen i 1961.
Selandia Radio på Falkoner Alle 45 med nye skilte i 1997.
Selandia Radio på Falkoner Alle 45 med Fredgård-skilte i 1998.
____________________________________________________________________________________________________
TaxaFinn 2012 / 2023