| Dette er en lille nostalgisk historie om dengang en lille københavnerknægt kom på ferie i Tønder: Hver sommer fra starten 60’erne til starten af 70’erne tog vi til Tønder på Camping sammen med min Farmor og Farfar. De startede med at campere der midt i 50’erne og vi kom til da mine forældre fik bil. Bilturen fra Frederiksberg til Tønder var et af årets højdepunkter, jeg husker stadig fornemmelsen af ekstrem ferieglæde når vi kørte over Lillebæltsbroen og endelig satte hjul på jydsk grund. Så var ferien rigtigt igang. Det samme galdt når jeg kunne se spiret på Kristkirken i Tønder når vi nærmede os nordfra af Tønder Landevej. Idag er træerne nord for byen så høje, at man ikke kan se kirken på vej ind til byen mere. De første år havde vi et såkaldt ”villatelt”. Det var et OBI-telt og var blåt og orange. Senere købte vi så Campingvogn, det var en Europe med køjeseng i den ene ende. Nogen gange sov jeg ”nede” andre gange var det sjovt at sove i køjen, selv om man lå bedre forneden. Der var gaslys i campingvognen, så om aftenen tændte min far meget forsigtigt lyset i den fine lille hvide netkugle som var ”pæren” i sådan en tingest. Jeg husker tydeligt den helt specielle lugt af ny campingvogn når man kom ind i den. Den blev iøvrigt købt hos Fjord Camping i Roskilde. Når vi ikke var på sommerferie med campingvognen, stod den fast på Skovly Camping ved Jystrup mellem Ringsted og Roskilde. Tønder Camping blev bestyret af Åge Snabe. Han ventede os altid i ”Shoppen” med kaffe til mine forældre og sodavand til mig når vi ankom efter den lange tur fra København. Vi var i Tønder i tre uger hver sommer. Jeg hjalp tit Snabe med at ”Klunse”, d.v.s. køre rundt på hele Campingpladsen og hente fyldte skraldeposer fra skraldeposestativerne i hans lyseblå Simca. Det foregik meget simpelt ved, at vi kørte rundt på pladsen med bagklappen stående åben og så læssede poserne op i baggagerummet. Snabe selv var utrolig rar og hyggelig, en ægte hyggespreder. Han kaldte mig altid for en ”din slo”, jeg aner den dag idag ikke hvad det betød. Om vinteren arbejdede Snabe oppe i byen, i Radioforretningen i Vestergade. Hans kone Anni bestyrede Tønder Friluftsbad, som var nabo til Campingpladsen. Anni var tysker og havde et ret hidsigt temperament og var ikke altid lige populær hos campinggæsterne og især ikke hos deres børn. Hun kom heldigvis meget sjældent på Campingpladsen, da hun havde nok at se til omme på Friluftsbadet. Anni kunne råbe frygteligt højt. Familien Snabe boede i et lille rødt hus lige foran Friluftsbadet. I de mange år vi kom dernede var vi iøvrigt aldrig inde i Snabes private hus. De få timer Åge og Anni havde sammen holdt de sig naturligvis for sig selv. Bagved Campingpladsen lå Tønder Idrætsplads. Her gjorde jeg mig gode venner med gartnerne og fik lov at køre med rundt i traktorerne og slå græs og den slags. Husk, der var ikke meget græsduft på Falkoner Alle hjemme på Frederiksberg, så dette var nyt for jeg lille knægt. Jeg husker stadig tydeligt når hele familien gik tur op til byen for at handle ind. Selv Farmor og Farfar gik med. Vi gik altid op til byen af Søndergade, vi passerede broen over Vidåen og forbi Hostrups Hotel. Længere henne af Søndergade sad der altid en gammel mand på en stol ud for et hus og hilste på alle som gik forbi. Vi kunne slentre rundt i byen i timevis. På hjørnet af Søndergade og Hovedgaden lå en filial af lokalbladet Vestkysten, som havde alle siderne fra dagens avis opklæbet i nogle glasskabe sidst i Søndergade. Det var mærkeligt at vi unger ikke kedede os, vi blev sikkert bestukket med slik. Oppe på hjørnet af vejen som gik ned til Campingpladsen lå der en benzintank. På en stander på hjørnet af vejen ned til Campingpladsen sad der en hvid ”Michelin”-mand. Om aftenen var der lys i ham. Den husker jeg meget tydeligt. Hver sommer var der ringridningsfest i Tønder. Det var en hundreder år gammel tradition i hele Sønderjylland. Først var der et optog med folk i folkedragter og masser af heste gennem hele byen, derefter samledes man udenfor byen og kappedes om, hvem der til hest kan få flest spyd gennem en ophængt ring. Det skal siges, at de red meget hurtigt forbi ringen, alligevel ramte de fleste plet. Min Faster Ulla og Onkel Bent kom af og til ned til Tønder fra København med deres campingvogn, så legede jeg med min kusine Pia, da vi blev lidt ældre fik vi lov at gå op i byen alene. Var jeg alene, fik jeg nogen gange lov at låne Snabe’s minicykel til at køre op i byen på. Så kunne man komme lidt længere omkring, det var spændende at udforske hele byen på den måde. Der lå mange andre faste sommergæster på Tønder Camping. Der var en dreng fra Hobro som hed Frits, hans Far var Renault-mekaniker. Min Far havde altid haft Renault-biler, så det var godt selskab for ham. Via denne hjemmeside har jeg iøvrigt fået kontakt Frits og hans forældre, det var hyggeligt at høre fra den efter 30 år! Der lå også en dansk familie fra Malmø. De var meget populære, de kunne hente større sprutrationer end danskerne kunne fra Tyskland, så de forsynede hele det faste hold på campingpladsen med våde varer. Disse forsyninger blev altid købt lige syd for grænsen i den tyske by Aventoft. Her lå en række grænsekiosker hvor vi unger kunne blive forsynet med store mængder af billigt slik og de gamle kunne købe sprut og smøger. Der var (og er) en helt speciel duft inde i disse grænsekiosker, den store koncentration af slik og smøger i lokalet var meget tydelig at lugte, denne duft var der ikke i nogen butikker hjemme i hovedstaden. Butikker som "Sonja & Wolfgang" og "Vivo" var dengang som idag spændende at besøge i Aventoft. Af og til tog vi til Niebüll, som lå ca. 15 km længere nede i Tyskland. Her var butikkerne større men mærkeligt nok lidt dyrere end i Aventoft. Udvalget var selvfølgeligt større, jeg husker der bl.a. lå en legetøjsforretning og et par rigtige varehuse. Min Farfar var lidt af en skør skid, hørte han en udrykning oppe på hovedvejen ilede han altid ind i sin lille Fiat 500 og kørte efter brandbilerne. Engang kørte jeg med, der var udbrudt brand i en gammel bondegård nede ved Sæd grænse, så det måtte vi lige ned og kigge lidt på. Det har været omkring 1970. Disse sommerferier i Tønder står for mig som noget ganske særligt. I næsten alle årene siden min barndom har vi besøgt Tønder, om sommeren lejer vi en hytte på Campingpladsen, hvis vi tager en ”juletur” til byen bor vi enten på Hostrups Hotel eller på Hotel Tønderhus. Senest har vi med stor succes boet på vandrehjemmet, som jo ligger hvor den gamle del af campingpladsen lå. Da min kone og jeg blev gift i Tønder i 1989 var vi inde hos Anni og få kaffe. Åge Snabe døde i 1986, han havde været ude og gå en formiddagstur og kom hjem for at få sig en lur inden frokost. Da Anni ville vække ham var han død. Han blev omkring 76 år gammel. Anni døde omkring 1995. Det eneste som reelt er tilbage af den "gamle"
Tønder Camping er kioskbygningen på Sønderport. Den stod og forfaldt i
en årrække efter den nye kiosk og indkørsel til campingpladsen fra
Holmevej blev taget i brug i midten af 70'erne, men på det seneste har
den fået et nyt liv som lagerrum for Tønder Boldklub. Der er sågar
kommet nyt tag på og ny dør i huset. Så lidt er der da tilbage af
fortidens Tønder Camping.
TaxaFinn 1999
|
| TØNDER - byen i mit liv....... |