Jeg vil på denne side prøve at lave en gennemgang af de oprindelige gårde, lyststeder og landsteder der var de første bebyggelser i Svømmehalskvarteret på Frederiksberg. Selve områdets historie og opbygning har jeg beskrevet på min side om Svømmehalskvarterets historie. Som det kan ses på kortet herunder skød de væsentligste gårde op ganske kort tid efter at de såkaldte Kronejorde, som var kongens hømarker sydvest for Ladegården inde ved søerne i København, blev solgt i 1765. 

Falkonergården og Rolighed var blevet bygget kort før udstykningen i 1765. Indenfor de næste 25 år blev de forskellige gårde, lyststeder og landsteder så bygget. Nogen var bondegårde, andre var såkaldte lystgårde, som var sommerhuse for rige københavnere og andre var landsteder, som var mindre lystgårde. Endeligt blev der opført to såkaldte lyststeder, som var egentlige beværtninger med små gårdhaver.

FALKONERGÅRDEN (1664)

Falkonergården i 1877

Danmarks eneste falkoneri (en gård til opdræt af jagtfalke) havde til huse på Falkonergården, som blev bygget af Christian V i allerede 1670 og lå (og stadig delvis ligger) for enden af Falkoner Alle, bagved hjørnet til det nuværende Ågade. Inden selve Falkonergården blev bygget, byggedes et mindre hus til falkonermesteren på stedet i 1664. Falkoneriet blev oprettet dengang da islandske falke ofte blev brugt som gaver til de konger og fyrster, de danske konger besøgte i udlandet. Den sidste falkejagt blev dog allered afholdt i 1803, falkoneriet blev nedlagt i 1810 og de sidste falke givet til det portugisiske hof som gave fra regenten. 

Mindet om falkene er stadigt tydeligt i kommunens byvåben med de tre falke. I 1800-tallet lå der herefter en vokslysfabrik i bygningerne. Der er ikke meget tilbage af den gamle Falkonergård, men en enkelt længe gemmer sig i passagen mellem Falkoner Alle 112 og 120. Den bygning man idag kalder Falkonergården ligger på Falkoner Alle 130 og er en patriciereejendom, opført i 1916, som idag bruges til børnehave. Den ligger bag resterne af den oprindelige Falkonergård.

Rolighed, ca 1900.

Roligheds historie startede allerede i 1742, hvor Kong Christian VI ville bygge et såkaldt voksblegeri, til blegning af voks til lys til hoffet. Gården hed de første år først Vox-Blegen og senere omkring 1760 Mariendal. I omkring 1770 byggedes den mere elegante hovedbygning ud mod den kommende Rolighedsvej og navnet ændredes til Rolighed.

Københavns Universitet har forfattet en flot lang beskrivelse af husets historie, så jeg vil ikke bruge mere tid på at skrive det samme her.

Sindshvile i 1765.

Sophienlyst blev bygget i 1765 og havde de efterfølgende år mange forskellige ejere. Gården var delt op i adskillige jordlodder med flere bygninger på, som flittigt skiftede hænder de næste årtier. i 1810 overtog en vis Prof. Schlegel gården og omdøbte den til Sindshvile. i 1814 var gården på omkring 44 tdr. land, som dog samme år blev halveret, da Rasmus Langeland købte 22 tdr. land mod syd af Sindshviles jorder og byggede sin lyst- og avlsgård der.

Mariendal, ca. 1850.

Gården blev bygget i 1768 og den skiftede efter adskillige ejere navn til Mariendal i 1784, efter at den tidligere Mariendal i omkring 1770 havde skiftet navn til Rolighed

(Intet billede)

Jordlodden, som var en del af Falkonergårdens jorder, blev i 1770 købt af Knud Carlsen, med et formål at opføre et såkaldt Lyststed på grunden. Den må ikke forveksles med Alleenlyst på Frederiksberg Alle. Nørre Alleenlyst skiftede omkring 1813 navn til Helenesminde.

Landlyst i ca. 1800                                                                                                       Landlyst i 1914.

Jordlodden på 6 tdr. land til Landlyst blev købt af Vognmand Wulff Pedersen Holm for 150 Rigsdaler, som i 1789 solgte den videre til Hermann Søderberg for 500 Rigsdaler i 1789. Landlyst blev først nedrevet omkring 1920.

På en parcel af Landlyst opførte Isak Hendel Ruben ud mod Rolighedsvej sit bomuldsvæveri i 1859.

Store Godthaab, alder på billede ukendt.

Nyelands Gård i 1872.

Rasmus Langeland købte i 1814 22 tdr. land af Sindshviles jorder og byggede kort tid efter sin lyst- og avlsgård på stedet. Rasmus Langeland dør i 1837 og hans svigersøn Stephan Peter Nyeland overtager gården og omdøber den til Nyelands Gård. Stephan Peter Nyeland dør i 1875 og hans søn Hans Jacob Nyeland overtager gården og fører den videre. 

Det er Hans Jacob Nyeland som omkring 1880 begynder udstykningen af gårdens jorder til den del af Svømmehalskvarteret der ligger mellem Langelandsvej (som er opkaldt efter Stephan Nyelands første kone Anne Kirstine Langeland 1798-1823) og Ndr. Fasanvej.

Gården lå der hvor indkørslen til Frederiksberg Centret ligger på Nyelandsvej idag. Den sidste del af Nyelands Gård blev fra omkring 1910 brugt af  Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik (Senere Superfos) som kontorbygning og blev først nedrevet ved byggeriet af Frederiksberg Centret i 1994.

Aahuset i 1908.

En lille smal del af Falkonergårdens jord langs med den sidste del af Falkoner Alle blev i 1829 udstykket til dette traktørsted. Det var Falkonergårdens ejer P.C. Bruun som overdrog jorden til sin svoger Wilh. Lange, som således opførte Aahuset, som først blev nedrevet omkring 1910.