|
Her er en lille kronologisk gennemgang af Svømmehalskvarterets udvikling fra 1765 til idag samt et par andre væsentlige årstal fra det omkringliggende Frederiksbergs historie. Svømmehalskvarteret på Frederiksberg er indrammet af Falkoner Alle, Godthåbsvej, Nordre Fasanvej og Nyelandsvej og er naturligvis opkaldt efter Frederiksberg Svømmehal fra 1934, som ligger midt i området. Svømmehalskvarteret blev opbygget på primært Landstedet Sindshviles og Nyelands Gårds arealer, som begge blev opført på Ladegårdens gamle hømarker. Den første egentlige boligbebyggelse på området var De Classenske Boliger fra 1866. Omkring 1880 begynder Hans Jacob Nyeland at udstykke jorden på begge sider af De Classenske Boliger. Udstykningen skete gradvist op mod år 1900, da grundpriserne steg voldsomt fra år til år i de år. Ladegårdens hømarker blev bortsolgt i 1765. Her var Falkonergården og gården Rolighed blevet bygget kort tid før på området mellem det nuværende Rolighedsvej, Falkoner Alle og Aagade. Så blev landstedet Sophienlyst, der senere blev omdøbt til Sindshvile anlagt lige i starten af det nuværende Sindshvilevej. Kort tid efter bygges landstedet Falkendal, senere Mariendal i starten af det nuværende Mariendalsvej. Lyststedet Nørre Alleenlyst opføres i 1773 på hjørnet af Rolighedsvej og Falkoner Alle og i 1780 opføres lystgården Landlyst på Falkoner Alle, lige overfor Sindshvilevej, lige hvor indkørslen til Hostrups Have ligger i dag. I 1790 opføres Store Godthåb på det nuværende Godthåbsvej, lige overfor starten af det nuværende Duevej. Rolighed og Store Godthåb er de eneste af de gamle gårde der ikke blev nedrevet og ligger der endnu. i 1842 bygges lysstedet Aahuset i slutningen af Falkoner Alle, lige overfor Mariendalsvej.
Det hele kan ses på kortet herunder. Vil du læse mere om Svømmehalskvarterets historie er der links til en masse kilder nederst på siden.
HELE DENNE SIDE KAN HENTES SOM WORDFIL TIL UDSKRIFT HER
Kortet herover viser, hvor de forskellige gårde, lystgårde eller landsteder lå hvor Svømmehalskvarteret efterfølgende voksede frem omkring 1880-1900. De fleste af gårdene blev bygget på store udstykninger kort tid efter at Kongens hømarker udenfor søerne blev bortsolgt i 1765.
Jeg er ved at få lavet et kort der viser hvordan udstykningerne til selve Svømmehalskvarteret omkring 1880 forløb. Udstykningerne til Adilsvej, Sindshvilevej og Rolfsvej, som sandsynligvis var de første, kan ses på kortet herover. Nederst på siden findes 8 kort over Svømmehalskvarteret fra 1795 til 1957. Jeg kan dog voldsomt anbefale Frederiksberg Kommunes Interaktive Bykort, hvor man kan skifte mellem de forskellige gamle kort SAMT luftfotos fra 1954, 1966 og nogle fra 00erne.
|
|
|
Frederiksbergs første år....
|
|
| 1662 | Prinsessegården ved det nuværende Frederiksberg Runddel opføres til Frederik d. III fire prinsesser. Gården blev senere overladt til Kronprins Frederik, den senere Frederik IV og omdøbt til Prinsen Gård. Området hed dengang Ny Amager. |
| 1664 | Falkonerens Hus, for enden af den kommende Falkoner Alle, opføres på foranledning af Dronning Sophie Amalie. |
| 1670 | Selve Falkonergården opføres ved siden af Falkonerens Hus og Falkoner Alle anlægges dertil som privat lukket vej fra Prinsessegården. |
| 1699 | Frederiksberg Slot opføres fra 1699 til 1703 til Frederik d. IV som sommerslot. Da Kongen samtidigt ydmygt omdøber Solbjerg(et) til Frederiksb(j)erg, ændrer byen ved fodet af "bjerget" nu også navn fra Solbjerg til Frederiksberg. Slottet udbygges med en ekstra etage 1708-1709. |
| 1734 | Frederiksberg Kirke på Frederiksberg Runddel indvies den 6 januar. |
| 1747 | En trelænget gård kaldet "vox-blegen" med tilhørende 50 tdr. land jord opføres ud mod Ladegaardsvejen (den kommende Rolighedsvej). Den omtales omkring 1760 som Mariendal. Den navngives i 1770 til Rolighed. |
| 1757 | Vox-blegen købes på auktion af Generalauditør Andreas Bruun, som nedlagde voksblegeriet og navngav gården Mariendal, sandsynligvis efter et af hans mange børn. |
| 1770 | Det nye stuehus i 2 etager på ejendommen Rolighed opføres. |
| 1807 | Den 2 september om aftenen bombarderer den engelske hær København og opretter bl.a. stillinger ved Rolighed og indtager Frederiksberg Slot. |
| 1842 | Der oprettes Sogneforstanderskab for Pastoratet Frederiksberg-Hvidovre. |
| 1858 | Frederiksberg bliver udskilt fra Hvidovre og bliver selvstændig kommune den 1 juli. |
|
Svømmehalskvarteret - år for år
|
|
| 1765 | De såkaldte "hømarker" fra Ladegården tilhørende Kongen bortsælges og de herunder nævnte landsteder opstår på disse jorder. |
| 1765 | Landstedet Sophienlyst anlægges. |
| 1768 | Landstedet Falkendal med omkring 50 tdr. land jord opføres. |
| 1770 | Conrad Alexander Fabritius de Tengnagel køber Mariendal, opfører den nye 2 etagers hovedbygning og navnet ændres til Rolighed. |
| 1773 | Lyststedet Nørre Alleenlyst opføres. |
| 1780 | Lystgården Landlyst opføres. |
| 1784 | Landstedet Falkendal købes af Jacob Dahl og omdøbes til Mariendal (ikke at forveksle med Roligheds tidligere kaldenavn), formentligt opkaldt efter ejerens søster Marie. |
| 1790 | Landstedet Store Godthåb opføres. |
|
|
|
| 1801 | Ved en folketælling dette år har Frederiksberg 1172 indbyggere. |
| 1803 | Landstedet Sophienlyst omdøbes til Sindshvile. |
| 1810 | Falkoneriet på Falkonergården nedlægges den 1 juli. |
| 1814 | Krigsråd og Proviantforvalter Rasmus Langeland (1767-1837) køber 50 tdr. land jord af landstedet Sindshviles jorder og opfører en lystgård i starten af den kommende Nyelandsvej, omkring hvor indkørslen til Frederiksberg Centret ligger idag. |
| 1818 | Falkonergården sælges i august måned til Peter Chr. Bruun for 4150 Rigsdaler i rede sølv samt en årlig høstafgift på 11 læs. |
| 1823 | Anne Kirstine Langeland dør, hun er datter af Rasmus Langeland, gift med Stephan Peter Nyeland og mor til bl.a. Hans Jacob Nyeland. |
| 1824 | Stephan Peter Nyeland gifter sig med Jensine Louise Vendila Bentzon. De får 6 børn sammen. |
| 1829 | Landstedet Sindshvile sælges på auktion, den er på 16 3/4 tdr. land, hvor af 2½ tdr. land er udlagt som have. Landstedet blev senere udstykket til Helgesvej, Roarsvej, Sindshvilevej og Adilsvej. |
| 1837 | Krigsråd og Proviantforvalter Rasmus Langeland dør og svigersønnen Justitsråd og Proviantforvalter i søetaten Stephan Peter Nyeland (1793-1875) overtager gården og navngiver den Nyelands Gård. |
| 1842 | Aahuset opføres. |
| 1855 | Godthåbsvej navngives. |
| 1857 | Rubens Klædefabrik på hjørnet af Falkoner Alle og Rolighedsvej anlægges på en del af Landlyst´s jorder. |
| 1860 | Der indføres gaslamper på Frederiksbergs mest befærdede veje. |
| 1864 | Frederiksberg Station på den nye Vestbane mellem København og Roskilde åbner. Banen nedlægges i 1911. |
| 1866 | De Classenske Boliger opføres af Det Classenske Fideicommis mellem 1866 og 1881 på området mellem Godthåbsvej og den kommende Nyelandsvej, Langelandsvej og Yrsavej. |
| 1875 | Stephan Peter Nyeland dør og sønnen Hans Jacob Nyeland overtager Nyelands Gård. |
| 1880 | Hans Jacob Nyeland begynder tidligt i 1880erne udstykningen af Nyelands Gårds jorder. |
| 1880 | Classerkirken opføres. Den lå midt imellem De Classenske Boliger, omtrent ud for hvor Roarsvej begynder idag. |
| 1881 | Skolen på Godthåbsvej indvies. |
| 1883 | Falkoneralleens Sporvejsselskab oprettes med hestesporvogne og blev i 1897 sammensluttet med det nye Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab og sporvognene blev elektriske. |
| 1884 | Nyelandsvej navngives. |
| 1884 | Folkvarsvej, Rolfsvej, Helgesvej og Roarsvej navngives efter de gamle danske sagnkonger. |
| 1884 | Københavns Mælkeforsyning, senere Solbjerg Mejeri, åbner på Nyelandsvej 25. |
| 1890 | Langelandsvej navngives. Opkaldt efter Stephan Nyelands første kone Anne Kirstine Langeland (1798-1823), datter af proviantforvalter og krigsråd Rasmus Langeland . |
| 1891 | Københavns Amts Sygehus bygges 1891-1894 på Nyelandsvej og bliver omkring år 1900 til Frederiksberg Hospital. Hovedporten på Nordre Fasanvej opføres 1915. |
| 1892 | De Forenede Vatfabrikker på Guldborgvej grundlægges. Fabrikken nedlægges i 1969 og produktionen flyttes til Jylland. |
| 1892 | Ved en brand i Snedkermester L.N. Holms ejendom på Falkoner Alle 94 omkommer 7 mennesker. |
| 1892 | Skolen på Nyelandsvej indvies. |
| 1893 | Frederiksberg Asylselskabs Børnehave opføres på Adilsvej 3. Fra 1910 lå Frederiksberg Kommunale Tandpleje samme sted. |
| 1895 | Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab (KTAS) åbner telefoncentralen Godthåb på Roarsvej 26. |
| 1896 | Bentzonsvej navngives. Opkaldt efter Stephan Peter Nyelands anden hustru Jensine Louise Vendila Bentzon´s fødenavn (1793-1869). Den blev anlagt allerede omkring 1890 og gik dengang helt nede fra Lyøvej til Godthåbsvej . |
| 1897 | Skt. Lukas Kirke opføres på Chr. Richardtsvej. |
| 1898 | Skolen på Lollandsvej opføres og Lollandsvej navngives. |
|
|
|
| 1901 | Guldborgvej (tidligere Quistvej) navngives. |
| 1902 | Arbejdernes Bryggeri Stjernen - også kaldet Bryggeriarbejdernes Kooperative Bryggeri - etableres den 8 april på Nordre Fasanvej. |
| 1903 | Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik (Senere Superfos) etablerer et lager på Nyelandsvej. Senere overtager man Nyelands Gård som kontorbygninger. |
| 1904 | Aahuset sælges og nedrives til høj bebyggelse. |
| 1909 | Hans Jacob Nyeland skænker en af sine sidste grunde til Det Classenske Fideicommis, som så opfører Godthåbskirken på grunden. |
| 1909 | Frederiksberg Kommune køber De Classenske Boliger med henblik på nedrivning. |
| 1911 | Godthåbskirken indvies 19 marts som afløser for Classerkirken som straks efter nedrives. |
| 1911 | Pastor Tolstrup dør 1 september og bliver første der begraves fra Godthåbskirken fra den kirke han skulle have været præst i. |
| 1916 | Den "nye" Falkonergård bygges på Falkoner Alle 130, ved siden af resterne af den gamle Falkonergård. Der er børnehave i bygningen idag. |
| 1916 | Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab (KTAS) flytter telefoncentralen Godthåb (og senere Fasan) til Rolfsvej 37. |
| 1920 | De første elektriske gadelamper opsættes i Allegade og kort tid efter på Falkoner Alle og Gl. Kongevej. |
| 1922 | Falstersvej anlægges på tværs af Lollandsvej og Nandrupvej og Idrætspladsen etableres på den første del af den oprindelige Lollandsvej. |
| 1927 | Rubens Klædefabrik lukker. |
| 1928 | Langelands Plads navngives. |
| 1931 | Frederiksberg Svømmehal opføres 1931-1934. |
| 1934 | Frederiksberg S-Tog Station indvies. |
| 1935 | Magnavox A/S (fra 1946 Eltra Radio A/S) flytter ind på Mælkevej 3-11. |
| 1936 | Hostrups Have opføres på grunden hvor Rubens Klædefabrik lå. |
| 1941 | Godthåbs Have (senere Aksel Møllers Have) opføres 1941-1945 midt imellem De Classenske Boliger. |
| 1950 | Radio- og Fjernsynsfabrikken "Neutrofon" flytter ind på Guldborgvej 22. Flytter til Valbygårdsvej i 1961 og lukker i 1962. |
| 1959 | De sidste blokke af De Classenske Boliger nedrives og anlægget foran Godthåbs Have anlægges på stedet. |
| 1964 | Bryggeriet Stjernen på Nordre Fasanvej lukker. |
| 1965 | Vejen Godthaabs Have skifter navn til Aksel Møllers Have den 15/11, opkaldt efter tidligere Borgmester Aksel Møller (1908-1958). |
| 1974 | Solbjerg Mejeri opkøbes af MD Foods og lukker på Mælkevej. |
| 1982 | Skolen på Godthåbsvej lukker. |
| 1988 | Skolen på Lollandsvej lukker. |
| 1994 | Hovedbygningen fra Nyelands Gård, som Superfos overtog, nedrives for at give plads til indkørslen til Frederikberg Centret fra Nyelandsvej. |
| 1998 | Frederiksberg S-Togstation lukker den 20 juni. |
| 2003 | Frederiksberg Metro Station åbner den 29 maj. |
|
Gamle kort over Svømmehalskvateret:
|
|
