FALKONERALLEENS HISTORIE
Falkoner Alle på Frederiksberg blev anlagt omkring 1670 som en privat lukket vej for Frederik d. 4's personlige falkoner. Det var en smuk allé omkranset af marker og gik også dengang fra Gammel Kongevejs slutning til Falkonergården, som lå ved Ladegårdsåen og Jagtvejs begyndelse.
Det skal bemærkes, at Frederiksberg dengang omkring år 1700 hørte under Københavns Amts Rytterdistrikts Birk og først i 1736 blev et selvstændigt sogn, som også omfattede Vesterbro. I 1747 blev Hvidovre tilknyttet som annekssogn og Frederiksberg fik først i 1858 status af selvstændig kommune.
I 1810 nedlagdes falkoneriet på Falkonergården og vejen blev offentlig vej.
I 1826 sagdes det om Falkoneralleens brolægning, at "den var så forfalden, at den næppe uden fare kunde passeres af kørende eller ridende" og at man derfor måtte benytte den ene af de to jordveje, der ellers var beregnet for gående og lå på hver side af kørebanen.
I 1852 ophævede København den såkaldte demarkationslinie, som betød at området mellem Københavns volde og ud til en linie som fulgte Falkoner Alle og Jagtvej nu kunne bebygges med egentlig boligbebyggelse.
Herover kan du se vejens udvikling gennem årene på fire forskellige kort.
Det begyndte med en gård i hver ende
Oprindeligt var Falkoneralléen, som iøvrigt kun er 1150 meter lang, altså en lukket kongevej med porte i begge ender ved Allégade og Jagtvej. I slutningen af 1700-tallet blev den til en offentlig vej og omkring midten af 1800-tallet blev der også opført enkelte landsteder og villaer langs den smukt beplantede allé. Men lad os nu lige finde ud af hvorfor vejen overhovedet blev anlagt:
Ved Frederiksberg Runddel byggedes i 1662 den såkaldte Prinsessegård til Frederik den III's fire prinsesser. I 1680 overgik gården til Kronprins Frederik, den senere Frederik IV og den skiftede navn til Prinsens Gård. Denne blev udbygget kraftigt i årene derefter og kongen anlagde en smuk barokhave, der senere blev til Frederiksberg Runddel. Da også denne gård blev for lille til kongen og hans mange ansatte, begyndtes opførelsen af det nuværende Frederiksberg Slot i 1699
Omkring det nuværende Frederiksberg Bredegade lå på den tid landsbyen Solbjerg, opkaldt efter Solbjerget, det nuværende Valby Bakke. Da kongen byggede sit nye slot i på "bjerget" i 1699, kaldte han det Frederiksb(j)erg Slot og byen for foden af "bjerget" tog derefter navnet Frederiksberg efter slottet.
Danmarks eneste falkoneri (en gård til opdræt af jagtfalke) havde til huse på Falkonergården, som blev bygget af Christian V i allerede 1670 og lå (og stadig delvis ligger) for enden af Falkoner Alle, bagved hjørnet til det nuværende Ågade. Falkoneriet blev oprettet dengang da islandske falke ofte blev brugt som gaver til de konger og fyrster, de danske konger besøgte i udlandet. Den sidste falkejagt blev dog allered afholdt i 1803, falkoneriet blev nedlagt i 1810 og de sidste falke givet til det portugisiske hof som gave fra regenten.
Mindet om falkene er stadigt tydeligt i kommunens byvåben med de tre falke. I 1800-tallet lå her derefter en vokslysfabrik i bygningerne. Der er ikke meget tilbage af den gamle Falkonergård, men en enkelt længe gemmer sig i passagen mellem Falkoner Alle 112 og 120. Den bygning man idag kalder Falkonergården ligger på Falkoner Alle 130 og er en patriciereejendom, opført i 1916, som idag bruges til børnehave. Den ligger bag resterne af den gamle oprindelige Falkonergård.
Falkoner Alle var altså kongens personlige falkoners private vej fra slottet ud til sin gård.
Turen begynder her...
Falkoner Alle begyndte at tage sin nuværende form omkring 1880, hvor man begyndte at bygge de første store etagebebyggelser langs vejen. Vores tur op gennem vejen og dens historie starter omkring dette år, og begynder for overskuelighedens skyld ved starten af vejen, altså ved Gammel Kongevej og Smallegade.
De to billeder herover til højre er lige et par meter udenfor Falkoner Alleens område, men er blot med for at vise udviklingen på den nuværende Frederiksberg Rådhusplads' område. Længere ned af siden kan der også komme et par "smuttere" op ad sidevejene.....
De første etagehuse på Falkoner Alle 1-5 blev bygget omkring 1880. Lidt længere oppe af vejen, på hjørnet af Howitzvej, byggedes Frederiksbergs første rådhus i 1886. Det blev revet ned i midten af 50'erne for at give plads til Falkoner Centret, efter det nye store rådhus var blevet indviet og taget i brug i 1953. På samme grund lå også Frederiksbergs to første kommuneskoler, som blev slået sammen omkring århundredeskiftet: Skolen på Falkoner Allé fra 1863 og bagved Skolen på Lampevej fra 1874. Bygningerne blev efter skolernes lukning inddraget til rådhusformål, inden de også blev revet ned midt i 50'erne og byggeriet af Falkoner Centret kunne begynde.
Før omtalte Howitzvej hed iøvrigt oprindeligt Lampevej, fordi en af byens første udendørs gaslamper omkring 1860 sad foran en jordemoders indgang, for at lede svangre borgere på vej dertil i mørket. Sørgeligt kendt blev vejen i 1889. Den 12. februar fandt nogle arbejdere en mand liggende i grøften. Det viste sig, at han var myrdet. Det var en snedkermester Carl Sørensen fra Vanløse. Han havde dagen før hævet 3000 kr. for et prioritetslån. Disse penge var væk. Der var altså tale om et rovmord. Vognmand og restauratør C. A. C. Schick, Gammel Kongevej 171, blev straks anholdt og sigtet. Han var sidst set sammen med den myrdede. Schick nægtede, og det lykkedes ikke at få mordet opklaret. Imidlertid fik Schick så god og nærgående søgning i sin beværtning, Cafe du American, (folk troede bestemt, at han var gerningsmanden), at han foretrak at sælge forretningen og udvandre til De forenede Stater. Hvordan han klarede sig der, vides ikke, men på sit dødsleje tilstod han at have myrdet snedkeren. Dette uopklarede mord gjorde et så stærkt indtryk, at folk på vejen søgte om et andet navn i stedet for det berygtede Lampevej. Kommunalbestyrelsen besluttede derfor i maj 1905, at vejen fra januar 1906 skulle hedde Howitzvej
Falkoneralléens Sporvejsselskab
Falkoneralleens Sporvejsselskab, som var Frederiksbergs andet
sporvejsselskab, oprettedes i 1884 og drev fra starten tre ruter. Dels tværlinjen
fra Nørrebros Runddel i København til Frederiksberg Runddel. Man drev også
linjen Frederiksberg Runddel - Falkoner Alle - Rolighedsvej - Bülowsvej og
derfra videre ad Aaboulevard og ind i København ad Gyldenløvesgade og Vester
Voldgade til Halmtorvet og endeligt linjen Halmtorvet - Vester Voldgade i København
og derfra videre ad Aaboulevard, Bülowsvej, Rolighedsvej, og Falkoner Alle og
derfra igen ind i København ad Jagtvej til Nørrebros Runddel. Selskabet rådede
fra starten over 14 en-etages vogne fremstillet af togvognsfabrikken Scandia i
Randers og erhvervede senere to lidt større toetages vogne fra W.C.A. Hansens
vognfabrik i København. Vognene var cementfarvede med blå sider. Den
frederiksbergske tilknytning var markeret ved et farverigt emblem på vognsiden
forestillende Frederiksberg Slot med blå himmel og grønne plæner, og
personalets lyseblå uniformer var lige så farvestrålende. Selskabet fik
kontor, stalde og remise på Mariendalsvej 21. Falkoneralléens Sporvejsselskab
blev stiftet i 1883, efter at kreaturkommisær N. Josephsen og grosserer V.
Hoffmeyer nogle år forinden havde ansøgt om en koncession på strækningerne.
Selskabet ophørte 1. januar 1897, da det blev sammensluttet i det nye
Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab.
Hestesporvognene måtte holde tilbage for togene ved bommen
Hvor vejen knækker ved det nuværende Frederiksberg Center, var der indtil omkring 1925 en jernbaneoverskæring. Her passerede togene på Vestbanen mellem Københavns Hovedbanegård og Roskilde mange gange dagligt, og første stop på turen til Roskilde var Frederiksberg Station. Det skal bemærkes, at togene dengang fulgte en anden rute vestpå ud af byen end idag, da Københavns Hovedbanegård lå hvor Hotel Royal ligger idag. Togene kørte den modsatte vej ud af byen, ud over søerne ved Søpavilionen og op ad det nuværende Rosenørns Alle og delte sig mod vest og nord der hvor Radiohuset senere blev bygget. De fulgte faktisk helt præcist den rute som den nuværende Metro nu følger under jorden fra søerne til Frederiksberg Station.
Vestbanen og dermed jernbaneoverskæringen blev nedlagt midt i 1920'erne og Frederiksberg Station var i nogle år kun endestation for togene til Frederikssund. Den 3 april 1942 åbnedes den nye Frederiksberg Station, helt ude ved Falkoner Alle, til de nye S-tog og der kom liv i togene igen. Den 18 september 1995 afkortes Vanløse-Frederiksberg-linien ved Frederiksberg og en ny midlertidig Frederiksberg S-station bygges ved Solbjerg Plads. Billetsalget flyttes ind i Frederiksberg Centret, som i 1996 åbnedes på den vestlige del af det gamle baneterræn Men ak og ve, den 20 juni 1998 lukkede Frederiksberg S-togsstation og det var for altid slut med S-togene til og fra Frederiksberg. Fem år efter, den 29 maj 2003, åbnede så den nye Frederiksberg Metrostation og byen blev igen "landfast" med det københavnske skinnenet.
Efter knækket ved det
nuværende Frederiksberg Center gik den gamle allé over markerne videre mod
nord og frem til Ladegårdsåen, det nuværende Ågade, hvor der via en stenbro
over åen var forbindelse til Jagtvej. På jorderne langs alléen opstod i tiden
efter bortauktioneringen af hømarken i 1765 en række landsteder, bl.a.
Nyelands Gård, Sindshvile, Falkendal (senere Mariendal), Landlyst og Rolighed. Efter lidt spredt byggeri
med villaer efter 1850 blev vejen i den sidste del af århundredet og ind i det
nye århundrede bebygget med etagehuse, der især på det første stykke med de
mange småbutikker fortsatte det præg af hovedstrøg, alléen havde helt nede
fra Smallegade. Den østlige side af vejen mellem Hostrupsvej og Rolighedsvej var i den første tid præget af
flere fabriksanlæg - f.eks. A. Sørensens tændvarefabik i nr. 36 og 38,
Frederiksberg Jernstøberi og Maskinfabrik i nr. 42 , H.E. Gosch &
Co’s Tændstikfabrik i nr. 44 , længere fremme mod Godthåbsvej lå Rubens fabrik
og i nr. 114 N.P. Brandts Drivremmefabrik. Men også her tog de nuværende
beboelsesejendomme over fra omkring år 1900.
Vi følger nu vejen efter knækket mod nord og passerer Nyelandsvej, som blev anlagt i starten af 1880'erne og blev opkaldt efter justitsråd og proviantforvalter i Søetaten Stephan Nyeland (1793-1875). Han ejede fra 1837-1875 en af Falkoner Allés lystgårde og blev gift med Ane Kirstine Langeland (1798-1823), datter af proviantforvalter og krigsråd Rasmus Langeland (1767-1837). I 1824 blev han gift med Jensine Louise Vendila Bentzon (1793-1869). Så fik vi lige forklaret oprindelsen af både Nyelandsvej, Langelandsvej og Bentzonsvej. At man så en del år senere opkaldte de nye omkringliggende veje Falstersvej, Ærøvej, Thurøvej, Sprogøvej og Lollandsvej efter andre øer omkring Langeland, skyldtes altså at man dengang ikke vidste, at Langelandsvej var opkaldt efter en person, ikke en ø! Det var lige et sidespring, tilbage på sporet...:
Fabrikkerne
Ved Falkoner Alle 42 lå Frederiksberg Jernstøberi og Maskinfabrik fra 1872 til midt i 1950'erne, de bl.a. lavede kakkelovne. Længere fremme på samme side lå, et stykke tilbage fra vejen bag ved Falkoner Alle 58-72, de store Rubens Fabrikker, som var et for tiden meget avanceret dampvæveri der senere blev udvidet med appreturanstalt, blegeri og farveri. Fabrikken blev etableret i 1859 og beskæftigede i 1890 mere end 500 hundrede kvindelige vævere. En fagpolitisk detalje var, at landets første kvindestrejke faktisk gennemførtes af Væverforbundet (senere Tekstilarbejderforbundet) - på Rubens Fabrikker i 1886. Strejken tabtes efter nogle få ugers forløb og førte til splittelse i forbundet. Rubens Fabrikker blev i 1918 overdraget til aktieselskabet Bloch & Andresen, der i 1927 nedlagde produktionen og bygningerne blev revet ned, for i 1936 at give plads til bebyggelsen Hostrups Have. Det forlyder, at den store skorsten inde midt i Hostrups Have skulle være den sidste rest af de gamle Rubens Fabrikker, men dette har jeg ikke kunnet få verificeret. Faktum er, at på tegninger er den store skorsten på Rubens Fabrikker firkantet og den der ligger der idag er rund. Den store nærmest klosterlignende ejendom på hjørnet af Falkoner Alle og indkørslen til Hostrups Have blev opført af Rubens Stiftelse efter fabrikkens nedlæggelse, jeg kender endnu ikke historien bag denne stiftelse og byggeriet.
Karreerne skød op ved århundredeskiftet
På hele venstre side af vejen, fra Nyelandsvej til Godthåbsvej, skød der fra omkring 1880en masse små etageejendomme op fra kornmarkerne. De fleste blev bygget omkring århundredeskiftet og mange ligger der endnu. Flere af dem blev dog ret hurtigt revet ned og bygget højere, som eksempelvis husrækken Falkoner Alle 47-49 herunder til venstre. Hele den gamle karré mellem Sindshvilevej og Godthåbsvej blev dog først revet ned omkring 1970 og erstattet af bankernes stål- og betonrædsel der ligger der idag. Og ved gud om den ikke er præmieret af Frederiksberg Kommune med en plakette til højre for indgangen! På hjørnet af Sindshvilevej lå Martin Nielsens Bog- og Papirhandel, som åbnede omkring 1890. Da ejendommen blev revet ned omkring 1970 flyttede man så hen til Falkoner Alle 45 i den gamle musikforretning og fortsatte forretningen der, nu også med salg af plader og noder. Butikken ophørte endeligt i januar 1998 og der åbnede en fin chokoladeforretning i lokalerne. Der bør vel lige indskydes, at undertegnede webmaster købte alle sine 70'er-plader hos Martin Nielsen og kneb en nostalgisk tåre eller to da jeg sagde farvel til personalet hin dag i 1998! Ikke mere Gasolin´, Sweet og Slade i de lokaler...
En meget stor del af området vest for Falkoner Alle mellem Nyelandsvej og Godthåbsvej er udstykket og bebygget fra landstedet Sindshviles jorder. Sindshvile lå et lille stykke op af det nuværende Sindhvilevej og blev nedrevet omkring 1865. Samtidigt byggedes De Classenske Boliger for enden af Sindshvilevej,der hvor anlægget Aksel Møllers Have ligger idag. Her havde Det Classenske Fideikommis fra 1866-1881 ladet opføre en hel by med 24 langhuse og lejligheder til 378 familier, efter samme mønster som Lægeforeningens Boliger på Østerbro. Udover de 378 lejligheder hørte også en centralbygning med forretninger, inspektørbolig og fælles vaskeri til beboerne. Senere byggedes også et børneasyl og i 1880 en kirke. Classerkirken blev brugt som midlertidig sognekirke for Godthaabs Sogn, indtil Godthaabskirken på Nyelandsvej kunne indvies 19. marts 1911. I omkring 20 år var De Classenske Boliger de eneste boliger som lå i Svømmehalskvarteret, inden det hele blev bygget op fra 1880 og fremad. De Classenske Boliger blev først endeligt nedrevet midt i 1950'erne. Tilbage til Falkoner Alle:
Fra Godthåbsvej til Ladegårdsåen
Falkoner Alle's sidste stykke ned mod Ågade og Åboulevarden blev som resten af vejen bebygget fra 1880 og frem til omkring 1910. Dog blev den store betonrædsel i nummer 90 først bygget omkring 1968, hvor der åbnede et Tempo-varehus efter svensk forbillede på stedet. Inden da lå der noget gammel småindustri på grunden.
Mariendal var navnet på en ejendom, der lå på vestre side af Falkoner Alle, nogenlunde der hvor Mariendalsvej starter idag. Det var den vestre del af den store kongelige hømark mellem Islevvejen (Godthåbsvej), Falkoner Alle og Ladegaardsåen, der 1765 blev købt af to kompagnoner, Peter West og Mogens Nørager. Den del, der kom i Nøragers besiddelse, kaldtes »Falkendal«. I 1784 ejedes den af Jacob Dahl, der gav den navnet Mariendal, efter at det første Mariendal havde fået navnet Rolighed. Derefter blev ejendommen ved med at skifte ejere i hurtig rækkefølge. Der var i 1830'erne et grundmuret toetagers stuehus og tre bindingsværksstuehuse, og godt 50 tdr. land. Omkring 1880 kom ejendommen i kreaturkommissær N. Josephsens besiddelse. Han lod den udstykke og anlagde det smukke villakvarter med de kongelige græske navne: Kong Georgs Vej, Dronning Olgas Vej og Prins Constantins Vej foruden andre veje. Kort efter blev den nedrevet for at give plads til de nuværende etageejendomme.
På
den modsatte side at vejen lå fra omkring 1850 til 1907 forlystelsesstedet
Åhuset, som var en større cafe og lysthave med udeservering.
Omme bag Åhuset lå så selve Falkonergården, hvis historie er omtalt først på denne side.
Da Falkoner Alle var ung løb Ladegårdsåen på tværs for enden af vejen og der første en smal stenbro over til Jagtvejs begyndelse på den anden side. Ladegårdsåen blev overdækket fra1897 til 1914 og Åboulevarden og Ågade blev anlagt ovenpå rørene. Den sidste rørlægning fandt sted i 1962 og omfattede strækningen fra Jagtvej/Falkoner Alle til Kronprinsesse Sofies Vej. Åen løber altså stadig under jorden fra Damhussøen (under Grøndalsparken) til Peblingesøen og var iøvrigt opkaldt efter den store gård Ladegården som lå nede den anden ende, på højre side lige før Søpavilionen.
Se det var en tur op gennem Falkoner Alleens historie, håber den var hyggelig. Jeg hyggede mig ihvertfald med at skrive og researche til artiklen, og der igennem selv få sat historien bag den vej hvor jeg selv er opvokset sat på plads.
TAXAFINN 2008
LINKS:
Falkoner Alle - Før & Nu (billedgalleri)
Sidst opdateret den 08. november 2012
Til den lokalhistoriske forside